20% af din pension skal være grøn i 2030

Vi går efter at investere 20% af pensionen i den grønne omstilling, fordi vi mener, vi som en stor investor har et medansvar for at bidrage til den grønne omstilling på vegne af alle vores medlemmer. Du skal ikke alene have udsigt til udbetaling af en god pension, du skulle også gerne have udsigt til at blive pensionist i en verden, der er til at leve i. Og du skal kunne være tryg i forhold til, at vi taget ordentligt ansvar for, hvordan vi får din pensionsopsparing til at vokse.   

Ansvarlighed og gode afkast følges ad. Vi investerer grønt, fordi vi mener, at det giver et godt afkast. Investering af pension sker altid med et meget langsigtet perspektiv. Pengene du sparer op, skal som regel først udbetales mange år frem i tiden, og derfor skal vi sikre, at din pension er investeret i noget, der har varig værdi. 

Meget taler for, at "grønne" virksomheder og grøn infrastruktur vil vinde på den lange bane. Omvendt er det samtidig en indsigt og forudsigelse, de fleste har. Derfor er der også en stigende konkurrence om grønne og klimarigtige investeringer, som kan presse dem op i pris og betyde, at vi skal gøre os ekstra umage for både at investere grønt og få et godt afkast. Derfor sørger vi for eksempel for at indgå i særlige samarbejder med andre store investorer, som kan give os eksklusiv adgang til at investere dine pensionspenge i nogle attraktive investeringer, vi ellers ikke kunne få tilbudt. 

I PenSam har vi målsætninger om, at 15% af investeringerne (i pensionsmodellen Fleksion) skal være investeret i den grønne omstilling i 2025. For 2030 er målet 20%.
Herudover har vi en målsætning om at reducere CO2 udledningen fra vores investeringer i aktier, virksomhedsobligationer og danske ejendomme med 55% i 2025 i forhold til 2019.

Dette er målsætningerne "på den korte bane". 

Selv om det er ambitiøse målsætninger, betyder det ikke, at det slutter der. Den grønne omstilling er et "tog", der er sat på skinner og vil fortsætte. 

I PenSam har vi eksempelvis tilsluttet os Paris Alligned Investment Initiative, hvor målet er, at PenSam skal have nul CO2-udledning i 2050.

Vores vurdering er, at det vil være muligt gradvist at øge målsætningerne, fordi der overalt er ved at ske et fundamentalt skift i tankegangen, på grund af teknologiudvikling og på grund af gradvist bedre mulighed for gennemlysning af de enkelte selskaber - blandt andet foranlediget af implementering af EU-regulering. 

Det er ikke det samme, som at det bliver nemt. For de lavest hængende frugter i omstillingen er nu høstet. 

Så langt er vi august 2023

• ca. 10% af alle investeringerne (i pensionsmodellen Fleksion) er nu i grøn omstilling

Som grønne investeringer medregner vi for eksempel investeringer i grønne projekter som solcelle- og vindmølleparker og infrastruktur-investeringer i el-tog. Du kan læse om nogle af dem ovenfor på siden.

Udover sådanne målrettede grønne projekter, er der også en del af vores investeringer i aktier, ejendomme, virksomhedslån og obligationer, som vi karakteriserer som grønne. Det kan for eksempel være investering i selskaber som Ørsted, Vestas Schneider Electric og Zoom. 

Det er en vanskelig opgave at definere grønne investeringer helt entydigt. Derfor ønsker vi at være åbne om, hvad vi karakteriserer som grønne investeringer. 

I dag prøver vi efter bedste evne at foretage denne klassifikation af, hvad der er grønne investeringer i henhold til en EU-taksonomi (et fælles EU-regelsæt, der definerer hvad der er grønne investeringer), så der er gennemsigtighed og sammenlignelighed omkring det.

EU-taksonomien er baseret på, at man kigger på den enkelte investering og opgør, hvor stor en andel af aktiviteterne, der kan betegnes som "grønne". Det vil sige, at et givent selskab kan blive vurderet til at være fx 37% grønt.

EU-taksonomien giver en større nøjagtighed og bedre sammenlignelighed mellem pensionsselskabers opgørelse af grønne investeringer. Men det vil naturligvis ikke fjerne en helt grundlæggende diskussion om, hvorvidt for eksempel en solcelle-investering også har aspekter (for eksempel selve produktionen af dem), som isoleret set belaster klimaet. 

I løbet af de kommende år vil EU-taksonomien komme endeligt på plads, og dataunderstøttelsen vil også blive bedre end i dag, hvor der fortsat er udfordringer med datagrundlaget. 

Læs mere om EU-taksonomien 

Jo, lige præcis. Og det er også, hvad vi gør. Det er en forudsætning for vores arbejde med ansvarlighed og at tage hensyn til bæredygtighed i forhold til investeringer, at det understøtter opnåelse af et tilfredsstillende afkast og fastholder den robusthed i sammensætningen af investeringer, der sikrer tryghed omkring pensionen. 

Der er derfor ingen tvivl om, at afkastet kommer i første række. Det følger af Lov om finansiel virksomhed §158 

Omvendt er der heller ingen tvivl om, at der er muligt samtidig at tage andre hensyn, når man investerer. 

I PenSam har vi en meget lang tradition for at investere samfundsansvarligt og samvittighedsfuldt - så vores medlemmer kan føle, at de kan se sig selv og deres pension i øjnene med god samvittighed.

Derfor undlader vi eksempelvis investeringer i kontroversielle våben, og vi frasorterer investeringer i selskaber der ikke følger en række internationale konventioner - fx i forhold til medarbejdernes arbejdsforhold. 

Vi lægger kort sagt vægt på, at virksomheder, vi investerer i, skal opføre sig ordentligt og ansvarligt - både i forhold til medarbejdere og samfund (for eksempel i forhold til skattebetaling). 

Vores fokus på bæredygtighed og klima er derfor et ekstra lag i den tilgang til ansvarlighed i forhold til investeringer, vi hele tiden har haft. 

Det er derfor heller ikke nyt, at vi skal forholde os til, at der kan være dilemmaer ved at investere ansvarligt. Hvad enten det drejer sig om tilvalg af grønne investeringer eller fravalg af investeringer i våben eller børnearbejde.

Læs mere om hvordan vi arbejder med ansvarligheden i form af overvågning, tilvalg, fravalg og aktivt ejerskab:
Sådan investerer vi din pension grønt og ansvarligt

Der er lige nu især tre udfordringer:

• øget konkurrence om attraktive grønne investeringer
• de lavest hængende frugter er plukket
• udfordringer med at sikre et pålideligt datagrundlag til at vurdere, hvad der er grønt

Øget konkurrence
Vi kan tydeligt mærke, at efterspørgslen efter investeringer med fokus på bæredygtighed stiger, og denne øgede konkurrence betyder alt andet lige, at det i morgen kan blive sværere at finde grønne investeringer, der giver et godt afkast, end det var i går.

I bund og grund er det dog positivt, fordi det er udtryk for, at rigtigt mange lige nu gerne vil investere grønt. Men for os betyder det selvfølgelig, at vi skal arbejde hårdere for at finde grønne investeringer med konkurrencedygtige afkast. Det er blandt andet derfor vi indgår i investeringspartnerskaber, der giver en eksklusiv adgang til grønne investeringsprojekter.

Lavthængende frugter er plukket
I forbindelse med at opnå målene for grønne investeringer har vi naturligvis haft fokus på nogle af de ting, som hurtigst kunne give størst effekt - eksempelvis frasalg af investeringer i selskaber hovedsageligt beskæftige med fossil energi. Ligesom vi i forvejen havde en række grønne investeringer, der naturligvis også tæller med i forhold til at nå målsætningerne. 
Dette betyder naturligvis, at opgaven med at investere klimabevidst gradvist bliver mere udfordrende. 

Omvendt er det heldigvis sådan, at tiden samtidig arbejder for os os, fordi den grønne omstilling er en proces, der foregår overalt. Flere og flere virksomheder er i gang med omstillingsprocesser, så flere af dem vil i fremtiden kunne kategoriseres som grønne. 

Pålideligt datagrundlag
En udfordring lige nu er at sikre pålidelige og sammenlignelige data omkring investeringernes klimapåvirkning. Det er vigtigt for at kunne træffe de rigtige afgørelser om, hvad der bidrager positivt til omstillingen. 
Ligesom med andre forhold omkring virksomheders ansvarlighed, er spørgsmålet om virksomheders bæredygtighed sjældent sort/hvide. Det er relativt nemt at beslutte sig for at frasælge investeringer i rene olieselskaber. Men hvad så med eksempelvis energiselskaber, som har både konventionel og vedvarende energi som en del af arbejdsområdet? 

Derfor er det vigtigt med pålidelige data til at træffe beslutningerne på. Også fordi en beslutning ikke nødvendigvis behøver at være et spørgsmål om frasalg, men også kan være arbejde med aktivt ejerskab, så selskabets prioriteringer påvirkes.