PenSam Logo

Henriette

Jeg har mulighed for at arbejde med komplekse problemstillinger på daglig basis samtidig med, at jeg bidrager til et arbejde, der gør en reel forskel.

Del:Print:

Plads til nysgerrighed, nye ideer og masser af grin
PenSam er et spændende sted at arbejde, fordi vi har et stærkt fokus på at skabe værdi for vores medlemmer. I PenSam er der en kultur og et miljø, hvor samarbejde og udvikling prioriteres højt, og hvor der er plads til nysgerrighed, nye ideer og masser af grin. Jeg har mulighed for at arbejde med komplekse problemstillinger på daglig basis samtidig med, at jeg bidrager til et arbejde, der gør en reel forskel. 

Data som omdrejningspunkt
Jeg er teamleder i Analyse & BI, hvor vi brænder for at bringe data til live, så det kan levere værdifulde indsigter og skabe værdi på tværs af hele organisationen.

Vi har det overordnede ansvar for hele værdikæden – fra indlæsning og behandling af medlemsdata i vores database til endelige analyser og indsigter. Det kræver både teknisk forståelse for data og datastruktur, samt evnen til at analysere store datamængder og deraf levere relevante og værdiskabende indsigter. Vi deltager også i forskellige tværorganisatoriske projekter, hvor vi især bidrager med kvantitative analyser og opgørelser, der kan understøtte strategiske, datadrevne beslutninger.

En dynamisk arbejdsdag med variation, fællesskab og samarbejde
Mine arbejdsopgaver spænder bredt, og kan variere meget fra dag til dag. Det sætter krav til en høj grad af omstillingsparathed, men medvirker også til, at ikke to dage er ens, og at vi ofte har mange bolde i luften. Selvom vi indimellem har travlt, har vi det også sjovt, og det sociale sammenhold og fællesskab gør, at vi altid er der for hinanden.

Jeg sætter stor pris på den samarbejdskultur, der præger PenSam. Der er en åbenhed og vilje til at finde løsninger sammen, og jeg oplever, at der er plads til at komme med idéer og påvirke retningen. Samtidig har vi et stærkt fællesskab i både min afdeling og hele PenSam generelt. Vi trives sammen, skaber gode oplevelser og støtter hinanden. Det gør hverdagen både motiverende og meningsfuld.