PenSam Logo

Sådan får du mere ud af din pension

Når du har mindre end 7 år til din folkepensionsalder, må du indbetale mere på en Aldersforsikring eller en Aldersopsparing. Gør du det, undgår du modregning i folkepensionen for denne del af din pension. Ekstra indbetaling kan ske fra den normale indbetaling eller ved at du betaler ekstra til pension via din arbejdsgiver.

Her kan du se, hvad du må indbetale pr. år i 2025

Der er et loft for, hvor meget man må indbetale til Aldersforsikring eller Aldersopsparing om året. Loftet for indbetaling gælder for din samlede indbetaling til alle Aldersopsparinger eller Aldersforsikringer - også i andre pensionsselskaber eller banker. Nedenfor kan du se, hvor meget mere du kan indbetale, når du har under 7 år til din folkepensionsalder. 

(I 2024 var satserne 9.100 kr. ved MERE end 7 år til folkepensionsalder, og 58.900 kr. ved UNDER 7 år til folkepensionsalder).

Fordelen ved at indbetale mere til Aldersforsikring eller Aldersopsparing er, at udbetalingen fra disse pensioner ikke bliver modregnet i folkepensionens tillæg, ældrecheck, boligstøtte med mere, sådan som livsvarig Alderspension gør. Når du har Aldersforsikring eller Aldersopsparing som en del af din pensionsordning, kan du dermed få mere ud af din pension. 

 

Du kan indbetale det høje beløb til Aldersopsparing eller Aldersforsikring også efter, at du har nået folkepensionsalderen, men højst i 20 år efter det tidligste tidspunkt, du kan få udbetalt pension.

Du kan dog ikke indbetale det høje beløb fra og med året efter, at du er begyndt at få udbetalt livsvarig pension, delpension eller ratepension - eller hvis størrelsen af din livsvarige pension er under den beløbsgrænse, der gør, at du har fået den udbetalt som et engangsbeløb.

Har du brug for hjælp?

Vil du vide mere om, hvorfor dette er en god idé, og hvordan du kommer i gang?

Book en samtale for at komme i gang

Det er vigtigt, at du får god rådgivning, før du vælger at indbetale mere til Aldersforsikring eller Aldersopsparing. Book derfor en samtale. 

Det spørger andre om

Hvorfor er det en god idé at betale mere til Aldersforsikring eller Aldersopsparing?

Det er en god idé, fordi du kan undgå, at denne del af din pension bliver modregnet i folkepensionens tillæg, ældrecheck, boligstøtte med mere, sådan som livsvarig Alderspension gør. Når du har Aldersforsikring eller Aldersopsparing som en del af din pensionsordning, kan du dermed få mere ud af din pension. 

Hvorfor skal jeg betale skat af indbetalingen til en Aldersforsikring eller Aldersopsparing?

Det er fordi indbetaling til Aldersopsparing og Aldersforsikring fungerer omvendt af de fleste andre typer pension:

Der er ikke fradrag for indbetaling til Aldersopsparing og Aldersforsikring. Til gengæld er udbetalingen skattefri.

Begynder du at spare op til Aldersopsparing (hvor du ikke har fradrag) i stedet for at spare op til livsvarig Alderspension (hvor du har fradrag), skal du betale skat af den del af indbetalingen til din pension, som bruges til Aldersopsparing. Vi sørger dog for automatisk at betale en forhåndsskat på 40% af indbetalingen til Aldersforsikring på dine vegne. Men vær opmærksom på, at du med fordel kan ændre din forskudsopgørelse, hvis du ændrer på, hvordan du sparer op.

Ved indbetaling til Aldersopsparing eller Aldersforsikring får du ikke det såkaldte ekstra pensionsfradrag. 

Læs mere her: Skat ved indbetaling

Hvordan bliver Aldersforsikring og Aldersopsparing udbetalt?

Hvis du i forvejen indbetaler til Aldersforsikring eller Aldersopsparing, kan du logge ind på Min Pension for at se, hvilken form for udbetaling, du kan få, og om der er nogen udbetaling til efterladte fra disse typer pension ved dødsfald.

Hvorfor kan jeg ikke indbetale til det høje loft, hvis jeg allerede får eller har fået pension udbetalt?

Lovgivningsmæssigt er reglerne sådan, at man kun må indbetale til det høje loft, hvis man ikke allerede får eller har fået udbetalt en månedlig pension, eller hvis størrelsen af din livsvarige pension er under den beløbsgrænse, der gør, at du har fået den udbetalt som et engangsbeløb.

Hvad sker der, hvis jeg indbetaler mere end loftet tillader?
Er det bedre at betale til Ratepension, når jeg betaler topskat?

Der er ikke fradrag for indbetaling til Aldersforsikring eller Aldersopsparing, som der er for andre typer pension. Til gengæld er udbetalingen fra Aldersforsikring eller Aldersopsparing skattefri. Det betyder, at din skattepligtige indtægt bliver højere, hvis du har Aldersforsikring eller Aldersopsparing i din pensionsordning i stedet for livsvarig Alderspension. Det kan være en ulempe, hvis du betaler topskat, fordi værdien af fradrag for indbetaling til pension er større, end hvis du kun betaler bundskat.

Vi anbefaler derfor, at din indbetaling går til livsvarig Alderspension eller Ratepension - i stedet for Aldersforsikring eller Aldersopsparing - hvis du betaler topskat.