PenSam Logo

Om­kost­nin­ger

​Der findes forskellige typer af omkostninger i forbindelse med pensionsordninger. Har du en pensionsordning i PenSam, kan du se på dit pensionsoverblik, hvad omkostningerne er.

Omkostningsmåler

Hvis du ikke er medlem i PenSam og gerne vil have et overslag over de årlige omkostninger ved at spare op til pension i PenSam, kan du i vores omkostningsmåler beregne størrelsen af omkostninger for en typisk opsparing til pension, du opretter i PenSam.

Beregn størrelsen af omkostninger på en typisk pensionsopsparing

Læs mere

Hvorfor lancerer PenSam disse omkostningsmålere?
Der har længe været et politisk ønske om at skabe større åbenhed og gennemsigtighed om blandt andet omkostninger i pensionsbranchen.
 
Derfor har selskaberne branchen indbyrdes aftalt, at alle pensionsselskaber har en omkostningsmåler på deres hjemmeside, som interesserede kan bruge til at sammenligne omkostninger i selskaberne. 
Hvad kan tallene fra omkostningsmålerne bruges til?
Tallene gør det muligt for interesserede at sammenligne forskellige selskabers omkostningsniveau. Tallet viser ikke, hvad det enkelte medlem reelt betaler.
 
Medlemmer, der flytter selskab eller skal vælge pensionsselskab, kan bruge omkostningsmålerene til at vurdere, hvad omkostningsniveauet er for at få administreret en pensionsordning i det pågældende selskab. 
Hvad omfatter tallet?

Tallene indeholder direkte og indirekte omkostninger.
 
Direkte omkostninger
De direkte omkostninger er betaling for administration af pensionsordningen, som direkte bliver trukket af den individuelle præmie.
 
Indirekte omkostninger
Indirekte omkostninger er andre omkostninger, som påvirker størrelsen af pensionen, men som bliver betalt indirekte ved, at tilskrivningen til pensionen bliver mindre.
 
I de indirekte omkostninger indgår:

  • Investeringsomkostninger - omkostninger specifikt vedrørende forvaltning af investeringer
  • Betaling for forrentning af den kapital blandt andet ejerne stiller til rådighed som sikkerhed for din pension

Tallene er et gennemsnit og ikke et udtryk for, hvad omkostningsniveauet er for et konkret medlem.
 
Tallene viser kun, hvad niveauet for administrationsomkostningerne er for alderspensionen – ikke de tilhørende forsikringer.

Hvorfor er der forskel på hvad jeg betaler i omkostninger (det som er trukket fra præmien), og så beregningen i omkostningsmåleren?

Det er der af to grunde:

  • De omkostninger, der trækkes på dit depot, medtager ikke de indirekte omkostninger, som er medtaget i omkostningsmåleren
  • Tallet i omkostningsmåleren er gennemsnitstal for mange tusind forskellige medlemmer
Hvorfor er der forskel på mit individuelle ÅOK/ÅOP (som jeg får årligt) og det ÅOK/ÅOP som jeg kan beregne ved selv at taste tal ind i omkostningsmålerne?

Beløbet er forskelligt af tre grunde:

  • For det første indgår kun omkostninger til selve alderspensionen i omkostningsmåleren. Omkostninger til øvrige forsikringsdækninger indgår ikke i tallet fra omkostningsmåleren – men det indgår i medlemmets individuelle ÅOP/ÅOK
  • For det andet er det gennemsnit set over hele den periode, man er medlem. Medlemmets individuelle ÅOP og ÅOK vil udvikle sig over tid. Da omkostninger beregnes i forhold til depotet, vil omkostninger i procent falde, når depotet vokser, mens omkostninger opgjort i kroner vil stige efterhånden som depotet bliver større
  • For det tredje er beregnerens tal et gennemsnitstal for alle medlemmer på tværs af pensionsordninger.