PenSam Logo

Find svar her

Til dig, der er på arbejdsmarkedet

,

Få svar på det, flest spørger om

Starter udbetalingen af min alderspension automatisk?

Nej, det er dig, der bestemmer, hvornår udbetalingen af din pension skal starte. Vi sætter først din udbetaling i gang, når du har bedt os om det.

3 måneder før din folkepensionsalder sender vi dig et tilbud på opstart af din pension.

  • Ønsker du at starte udbetalingen, skal du acceptere tilbuddet via linket i brevet
  • Ønsker du at vente med udbetalingen, skal du ikke gøre noget. Vi sætter først din pension i gang, når du har valgt det
Jeg vil gerne gå på pension – eller overvejer det

Hvornår kan jeg starte udbetaling, og hvor meget kan jeg få?

Ved at logge på Min Pension kan du se

  • den tidligste alder, hvor du kan begynde at få udbetalt din pension
  • hvor meget du kan forvente at få, afhængig af hvornår du starter udbetalingen

Du kan altså godt få udbetalt din pension fra PenSam, før du når folkepensionsalderen. Det kan for eksempel være samtidig med, at du går på efterløn eller Tidlig Pension.

Hvis du stadig arbejder

For at få udbetalt månedlig pension fra PenSam skal du være stoppet i den ansættelse, hvor der blev indbetalt til din pensionsordning.

I mange tilfælde kan du dog vælge at gå lidt ned i tid og få udbetalt en del af din pension ved siden af din løn. Det kaldes delpension. Læs mere om Delpension.

Har du en Aldersopsparing (engangsbeløb), kan du få den udbetalt ved tidligste pensionsalder, uanset om du fortsat arbejder. 

Bestil et tilbud

Når du har fundet ud af, hvad du ønsker, skal du bestille et tilbud. Det skal du gøre, senest 1 måned før den måned, hvor din udbetaling skal begynde.

  1. Log på Min Pension
  2. Vælg ’Få udbetalt din pension’
  3. Udfyld formularen og send den. Du får en kvittering på din e-mail
  4. Måneden før din pension skal starte, får du et tilbud i e-Boks
  5. Du skal acceptere dit tilbud for at starte pensionen. Følg vejledningen i brevet.

Hvis vi har spørgsmål, kontakter vi dig.

Du er altid velkommen til at ringe for at få rådgivning, før du beslutter dig. Du kan også blive klogere på dine muligheder på vores side om at gå på pension.

Hvor kan jeg se mine indbetalinger?

Du kan følge med i din arbejdsgivers indbetalinger til din pension på Min Pension.

Log på Min Pension

Hvordan søger jeg om behandling via sundhedsordningen?

Med PenSams sundhedsordning kan du i mange tilfælde få betalt behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor, psykolog og diætist. Du kan også få rådgivning, hvis du har problemer med dit helbred.

Gå til sundhedsordningen

Kan jeg indbetale ekstra til min pension?
Hvem får udbetaling fra PenSam, hvis jeg dør?

Hvis der bliver indbetalt til din pension, vil der som hovedregel blive udbetalt en forsikringssum på 475.000 kr. (skattefrit) til dine efterladte, hvis du mister livet inden din folkepensionsalder. Hvis du ikke har givet os besked om andet, vil udbetalingen gå til "Nærmeste pårørende".

Tjek, hvem der er nærmeste pårørende. 

Hvis du ønsker, at det skal være en anden, der får udbetalingen ved død, skal du ringe til os på 44 39 39 00.

Log på Min Pension og se, hvordan du er dækket ved dødsfald.

Er du samlevende og optaget i PenSam før 2008?

Er du optaget i PenSam før 2008 og er samlevende, skal du give os besked, hvis din samlever skal have udbetalingen ved dødsfald. Det skyldes, at lovgivningen for nærmeste pårørende før 2008 ikke omfattede samlever.

Jeg har en lille pension hos jer - kan jeg få pengene eller flytte dem?

Som hovedregel kan du ikke få udbetalt din pension fra PenSam før din tidligste pensionsalder.

Se din tidligste pensionsalder i Min Pension.

Hvis du indbetaler til pension et andet sted

Indbetaler du i dag til pension et andet sted end PenSam, kan du flytte din pension derover.

Det gør du ved at ringe til det selskab, du indbetaler til nu. Så beder de os om at få den flyttet.

Hvis din pension er under 25.000 kr.

Du har mulighed for at få udbetalt din pension før tid, hvis

  • du har under 25.000 kr. på din pensionsopsparing og
  • der er gået mindst 12 måneder siden sidste indbetaling.

Ved udbetaling skal du betale en afgift til staten på op til 60%.

Ring til os på 44 39 39 00.

Hvis du emigrerer til udlandet

Hvis du emigrerer til udlandet før din tidligste pensionsalder, kan du typisk også få din pension udbetalt.

Se, hvad der gælder, hvis du emigrerer


Er du bekymret over uro på de finansielle markeder?
Den senere tid har der været en del uro på de finansielle markeder og meget, man kan få ondt i maven over. Men det er også nu, du særligt kan glæde dig over, at du har en robust pension med sikkerhedsnet i PenSam. 

Vi sørger nemlig for at skabe stabilitet omkring dine penge.
Læs om hvordan du har pension med sikkerhedsnet
 

Lær din pension at kende

,
Vidste du, at du betaler under 1 kr. om dagen for administration af din pension?