PenSam Logo

Du er blevet gift

Når du bliver gift, kommer din og din partners økonomi til at hænge tæt sammen. Derfor er det en god idé at få kigget på din pension.

Et par der er blevet gift

Kan jeg hjælpe dig?

Tillykke med at du er blevet gift. Vil du vide, hvad du skal overveje i forhold til din pension, når du bliver gift?

1

Få tjek på jeres forsikringer ved førtidspension og dødsfald. Så kan I være trygge ved, at økonomien kan bære, hvis der skulle ske noget med den ene af jer.

2

Få undersøgt, om I begge sparer nok op til pension. For I skal begge to kunne klare jer hver især, hvis I bliver enlige.

3

Få det gjort nu, så I får tryghed omkring jeres økonomi – også ud i fremtiden. Det er god omsorg at sikre hinanden godt.

4

Heldigvis er det nemt at få hjælp til dette. Book et møde med os.

,

Brug for rådgivning?

Ring til os (vis telefonnummer)
Husk, at din ægtefælle også skal tjekke, hvordan hans eller hendes pension sikrer DIG!

Det spørger andre om

Hvad betyder det for pensionen, at vi bliver gift?

Det kan betyde noget for pensionen på to måder:

1) Fordi der er forsikringer i din pension, som kan blive udbetalt ved sygdom, førtidspension og dødsfald. Når du er gift, kan der være brug for at ændre på, hvordan I sikrer jeres fælles økonomi via forsikringerne.

2) Fordi størrelsen af alderspensionen kan blive påvirket af valg, I tager i fællesskab. Tager du for eksempel orlov eller arbejder på deltid, får det betydning for størrelsen af din alderspension. Overvej derfor at aftale en nogenlunde lige stor indbetaling til jeres pensioner, så ingen af jer får et problem, hvis I skal kunne klare sig for jeres egen pension.

Har vi pligt til at forsørge hinanden?
Ja, som ægtefæller har I gensidig forsørgerpligt. Det vil sige, at hvis I får brug for at søge om en offentlig ydelse, vil kommunen bedømme det ud fra jeres fælles formue og/eller indtægter. Netop derfor er det vigtigt, at I tænker over forsikringer, hvis den ene af jer skulle miste arbejdsevnen.
Får min ægtefælle penge hvis jeg dør?
Har du ret til en udbetaling fra din pension ved dødsfald, vil det som hovedregel være din ægtefælle, der modtager udbetalingen. Kun hvis du tidligere har bestemt, at en anden person skal have udbetalingen, skal du sørge for at give os besked, hvis du vil ændre dette. 

Log ind og se, hvilket beløb der kan blive udbetalt fra din pension ved dødsfald. Som hovedregel er der kun en udbetaling, hvis du mister livet inden folkepensionsalderen.
Hvad får min ægtefælle, hvis jeg mister livet?
Som hovedregel kan dine efterladte få udbetalt 475.000 kr. skattefrit, hvis du mister livet inden folkepensionsalderen. 

Log ind på din pension for at se præcist, hvad der kan blive udbetalt fra din pension, hvis du mister livet.
Har jeg en ægtefælle-/samleverpension?
I nogle pensionsordninger i PenSam er der en ægtefælle-/samleverpension, som er en månedlig udbetaling til en efterladt ægtefælle. Log ind på din pension for at se, om det gælder for dig.
Bliver pensionen delt, hvis vi senere bliver skilt?
Nej, i dag er lovgivningen sådan, at pension kun i helt særlige tilfælde kan kræves delt, hvis man bliver skilt. Som udgangspunkt skal I regne med, at I hver især har jeres egen pension og ikke andet. Derfor er det ikke så godt, hvis den ene part sparer meget mere op end den anden, selv om der kan være skattemæssige eller andre grunde til det.
Hvordan er jeg sikret, hvis jeg ikke kan arbejde?
Som hovedregel har du ret til en udbetaling fra PenSam, hvis du får tilkendt offentlig førtidspension. Desuden kan du have ret til en udbetaling, hvis du bliver ramt af nogle udvalgte kritiske sygdomme. 

Log ind på din pension for at se præcist, hvordan du er sikret, hvis du mister din arbejdsevne.
Hvordan kan jeg spare mere op til min pension?

Er der brug for at du eller I indbetaler ekstra, så I sikrer, at I begge har pension af nogenlunde samme størrelse, kan det ske på to måder. Enten ved at aftale med din arbejdsgiver, at en del af din løn bliver indbetalt til pension i stedet for at blive udbetalt. Eller du kan lave en aftale med os om, at du selv indbetaler et beløb til pensionen hver måned.

Læs mere om mulighederne

Hvordan får min partner og jeg lige stor pension?

Arbejder du på deltid, holder du orlov i længere tid, eller får du en lavere løn end din partner, kan det være grund til, at I aftaler, at der skal indbetales noget ekstra til din pension. 

Ofte har I begge en fast indbetaling fra arbejdsgiver, som der ikke kan rykkes rundt på. Derfor kan I blive nødt til at blive enige om at indbetale til din pension ud af jeres fælles økonomi. 

Sådan kan du spare mere op