PenSam Logo

Skal du på efterløn?

Er du med i efterlønsordningen, kan du få din pension fra PenSam udbetalt samtidig med din efterløn. Læs mere om dine muligheder her.

Sådan finder du ud af, hvad du kan få i efterløn - og hvornår

 

Din a-kasse udbetaler din efterløn, og du kan få beregnet størrelsen af efterlønnen ca. 2 måneder før din efterlønsalder.

 

efterloensberegner.dk kan du selv lave en vejledende beregning og finde ud af, ved hvilken alder du kan gå på efterløn.

Tip: På pensionsinfo.dk finder du de tal om dine pensioner, du skal bruge i efterlønsberegneren.

Gå til efterlønsberegneren

Sådan får du din pension

Vil du have din pension fra PenSam udbetalt samtidig med din efterløn - eller have rådgivning om dine muligheder - så kontakt os.

Kontakt os
Er du IKKE med i efterlønsordningen, har du mulighed for at få bedre råd til at trappe ned i arbejdstid ved at få delpension fra PenSam.
,

Brug for rådgivning?

Ring til os (vis telefonnummer)

Det spørger andre om

Kan jeg få min pension samtidig med min efterløn?

Ja, det kan du.

Er det en god idé at få min pension samtidig med min efterløn?
Det er ofte en god idé, men svaret afhænger blandt andet af, hvornår du går på efterløn, og hvordan din økonomi som pensionist vil se ud. 

Din a-kasse kan rådgive dig om størrelsen af din efterløn, når der er 2 måneder til din efterlønsalder.

 

Vi kan rådgive dig om, hvad du skal overveje i forhold til din pension. Det gør vi for eksempel på vores seniormøder.

 

Tilmeld dig et seniormøde

Kan det betale sig at gå på efterløn?

For mange er efterløn stadig en god mulighed, dels økonomisk, dels fordi det giver mulighed for at forlade eller nedtrappe på arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.

 

Men du kan også have gavn af ordningen ved at lade være med at gå på efterløn og i stedet optjene en skattefri præmie, som du får udbetalt på én gang. Eller du kan benytte dig af, at du har ret til et kommunalt seniorjob fra fem år før din efterlønsalder.

Hvor kan jeg læse mere om efterløn?
Hvor meget kan jeg få i efterløn?

Din a-kasse kan rådgive dig om udbetaling af efterløn, og du kan få lavet en beregning, når der er 2 måneder til din efterlønsalder.

Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Påvirker efterlønnen størrelsen af min pension?

Nej, det er omvendt. Størrelsen af din pension – og om du får den udbetalt eller ej – har betydning for, hvor meget du kan få i efterløn. Reglerne er indviklede, men din a-kasse kan hjælpe dig med en beregning.

Hvorfor bliver pension modregnet i min efterløn?

Det skyldes nogle politiske aftaler, hvor formålet er at gøre det mindre attraktivt at gå på efterløn.

Hvor meget får jeg udbetalt fra PenSam?

Ved at logge ind på din pension kan du se, hvad du kan forvente at få udbetalt fra os afhængigt af, hvornår du begynder udbetalingen.

Får jeg mindre i pension, hvis jeg får den samtidig med min efterløn?

Din livsvarige pension bliver højere pr. måned, jo længere du venter med at begynde på udbetalingen, fordi den forventede rest-levetid er kortere, jo ældre du er. Så begynder du på udbetalingen af din pension før folkepensionsalderen – for eksempel samtidig med din efterløn – vil din månedlige pension være mindre, end hvis du havde ventet. Og det gælder for resten af livet.

 

På den anden side set ved ingen af os jo, hvor længe vi lever. Så på den måde kan det være en fordel at have begyndt på udbetalingen så tidligt så muligt.

Er jeg stadig forsikret, når jeg går på efterløn?

Du er forsikret ved kritisk sygdom og dødsfald i 1 år efter, at indbetalingen til din pension stoppede. Vælger du inden for dette år at begynde på udbetaling af din månedlige pension fra PenSam, beholder du din forsikring ved dødsfald helt frem til din folkepensionsalder.

Hvornår kan jeg få min pension?

Du kan få udbetalt din månedlige pension fra PenSam, når du stopper med at arbejde – for eksempel for at gå på efterløn.

Du kan få et eventuelt engangsbeløb fra PenSam udbetalt allerede nogle år før, du kan få folkepension, uanset om du arbejder eller ej.

Fortsætter min pension, når efterlønnen stopper?

Ja, når du først er begyndt på udbetaling af din livsvarige pension, fortsætter den resten af livet.

Kan jeg få min pension udbetalt på én gang?

Hvis din årlige, livsvarige pension er under 10.900 kr. (2019), kan du vælge at få den udbetalt som et engangsbeløb i stedet for. Vær dog opmærksom på, at denne grænse er fastsat af Skattemyndighederne, som kan ændre eller fjerne den via en lovændring.

Hvad kan bedst betale sig - efterløn eller Tidlig Pension?

Det afhænger af flere ting - både hvor lang din efterlønsperiode er - og hvor stor en pension du har (og dermed hvor meget modregning der vil ske i din efterløn).

Du skal kontakte din a-kasse for at få hjælp til at beregne, hvad der bedst kan betale sig for dig.

Bemærk især: Er du født før 1. juli 1959 kan du få efterløn i mere end de tre år, du højst kan få Tidlig Pension. 

Vil du vide mere om efterløn og skattefri præmie?

 

Hent brochuren ”Efterløn og skattefri præmie” på FOA’s hjemmeside.

Hent brochuren her