På grund af ændringer i pensionsordningerne i PenSam pr. 1.oktober 2022 forventer vi, at du kan være en af dem, der fremover bliver omfattet af en bedre forsikringsdækning i din pensionsordning.
Det vil sige, at vi forventer, at du fremover vil blive omfattet af forsikringerne PenSam førtidspension og Obligatorisk børnepension. De to forsikringer følges ad.
Hvorfor sker ændringen?
Det afhænger af din alder.
► Hvis du er under 60 år
Du får den forbedrede forsikringsdækning som en følge af de ændringer, der sker i forhold til beregning af administrationsomkostninger og beregning af pris på forsikringer i pensionsordningen. Fordi du fremover skal betale mindre i omkostninger, er der råd til, at du kan have den forbedrede forsikringsdækning - selv om størrelsen af din indbetaling er uændret.
I dag er der ikke råd til, at du kan have PenSam førtidspension og obligatorisk børnepension som en del af din pension.
I pensionsordningerne i PenSam er der en fast grundpakke af forsikringer, som alle automatisk får, hvis indbetalingen er stor nok til, at der er råd til det. Dette gælder for alle, og der er ikke mulighed for at fravælge denne grund-forsikringsdækning. Det er fordi, det er en del af den pensionsaftale, som er indgået mellem overenskomstparterne omkring arbejdsmarkedspensionen i PenSam.
Du får den forbedrede forsikringsdækning som en følge af nogle tekniske ændringer i pensionsordningerne, der gør det muligt for dig at have den forbedrede forsikringsdækning - også efter at du er fyldt 60 år, modsat i dag. Dette betyder, at du vil være dækket af PenSam førtidspension frem til din folkepensionsalder, hvilket også giver mulighed for en månedlig udbetaling fra din pension, hvis du for eksempel bliver tilkendt offentlig seniorpension.
Generelt er det sådan, at der i pensionsordningerne i PenSam er en fast grundpakke af forsikringer, som alle automatisk får, hvis indbetalingen er stor nok til, at der er råd til det. Dette gælder for alle, og der er ikke mulighed for at fravælge denne grund-forsikringsdækning. Det er fordi, det er en del af den pensionsaftale, som er indgået mellem overenskomstparterne omkring arbejdsmarkedspensionen i PenSam.
Hvorfor får jeg en lavere alderspension?
Fordi du fremover får en bedre forsikringsdækning, vil du også skulle betale lidt mere for forsikring hver måned. Det bevirker, at en lidt mindre del af din månedlige indbetaling kan bruges til din alderspension, og derfor falder størrelsen af din forventede alderspension lidt. Stiger indbetalingen til din pensionsordning, vil din forventede alderspension blive større.
Du har - hvis du ønsker det - mulighed for at aftale med din arbejdsgiver, at du gerne vil indbetale et ekstra beløb til din pension, som så fratrækkes i din løn.
Hvornår får jeg endelig besked?
Du får endelig besked i november måned 2022. Om du får den forbedrede forsikringsdækning afhænger af, hvor stor din indbetaling er på det tidspunkt, hvor ændringerne træder i kraft.
Hvis indbetalingen til din pension svinger, kan det være, at du ikke bliver påvirket af ændringen alligevel, eller først bliver det senere.
Sådan kommer du videre
Vil du læse om andre ændringer, der er på vej i din pensionsordning, skal du vende tilbage til brevet, du har fået i e-Boks og klikke på de links, der er i brevet.
Har du nogen spørgsmål til ændringerne, er du velkommen til at ringe til os på 44 39 39 37.

