PenSam Logo

Se­ni­o­r­ord­ning giver Susanne mu­lig­he­der: “Man skal gribe dagen, når man har den”

Susanne Krudtå er ikke klar til pension og har valgt en seniorordning, hvor hun er gået ned i tid. Hun kan lide sit job, og bruger gerne løs af lønnen. For som hun siger: “Vi ved jo ikke, hvad dagen i morgen byder på.”

Del:Print:
Susanne får PenSam-pension og har søgt folkepension. Hun arbejder dog fortsat i seniorordning, der giver hende ret til en måneds orlov hvert år. “Jeg får min gode løn, plus det sociale på jobbet som er mega vigtigt for mig,” siger hun. Susanne og hendes mand er netop vendt hjem fra en måneds orlov og ferie i Tromsø, hvor de hjalp på Susannes svigerindes gård. Tekst og foto: Charlotte Holst

Susanne elsker sit arbejde som nattevagt på Lions Park Plejehjem i Nørresundby. De stille timer, omsorgen for de gamle og syge og samarbejdet med kollegerne. Susanne har ‘krudt i rumpetten’, som hun selv siger. Men hun er også en tålmodig kvinde fuld af kærlighed til de ældre demensramte borgere, hun plejer.

- Jeg er virkelig glad for min arbejdsplads. Der er meget fokus på omsorg, og det er det, jeg higer efter. Om natten er der som regel også god tid til at tage sig af pårørende, hvis deres ældre er døende. Den kontakt, man har med dem i den sidste fase, er meget givende, siger Susanne Krudtå.

Rutte med pengene

Med sine 66 år kunne Susanne Krudtå ellers godt trække sig med god samvittighed og leve af sin folkepension og pension fra PenSam. Hun kunne nyde friheden og det naturskønne område i Hune ved Blokhus, hvor hun bor med sin mand, der blev pensionist for tre år siden. Men det vil hun ikke. Ikke endnu.

- Jeg har søgt folkepension og begynder også at bruge af min PenSam-pension, men jeg fortsætter med at arbejde lidt endnu. Jeg vil gerne have lov at rutte lidt med pengene, siger Susanne.

Opleve mens man er rask

En seniorordning hvor Susanne arbejder 22 timer om ugen fordelt i nattevagter - og med friuge hver anden uge - passer perfekt til hendes temperament og liv lige nu.  Et liv, hvor hun gerne stadig vil bidrage og tjene penge, så hun kan få oplevelser her og nu, mens hun er rask og rørig.

- Jeg ved jo ikke, hvordan verden ser ud i morgen. Det der med at vente med at gøre ting, man har lyst til, det vil jeg ikke. Jeg vil rejse og nyde livet. Jeg har set for mange gange, at folk venter, og så sker der noget. Så bliver man syg eller udsat for noget. Man skal gribe dagen, når man har den, siger Susanne.

De snebelagte fjelde

Det gør hun og hendes mand, når de rejser til Tromsø i Norge og besøger familie. I mange år pendlede de mellem arbejde i Danmark og Norge. De elsker fjeldene, nordlyset, skiløbet og nordmændene. For nogle år siden flyttede de fra Sønderjylland til Nordjylland. Både for at være i nærheden af deres datter, svigersøn og børnebørn, men også for at kunne komme hurtigt med færgen til Norge.

- Vi skal fejre julen deroppe sammen med min mands søster og mand. Der er mørkt næsten hele døgnet, men det er ligesom ved skumringstid herhjemme. Månen og de store snebelagte fjelde giver et fantastisk lys fra sig, og så er der jo nordlyset. 

Et år ad gangen

De friuger, Susanne har, bruger hun og hendes mand ofte på ture til deres venner i Sønderjylland, cykelture, golf og den skønne natur, de er omgivet af. Men der ville alligevel være mange timer at fylde, hvis Susanne ikke havde sine nattevagter og sine ældre demensramte borgere at bruge tid på.

- Jeg havde lige møde med min arbejdsgiver, der sagde: ‘Nå Susanne, hvor lang tid kan jeg regne med dig?’ ‘Det var da godt nok det sværeste spørgsmål. Kan jeg få lov at tage et år ad gangen,’ spurgte jeg. Det kunne jeg. Så det gør jeg. Og så laver jeg alt det, jeg har lyst til her og nu, og smeder mens jernet endnu er varmt.