Accenten er tydelig. Rose Hintzen kan ikke skjule, at hun kommer fra USA, og det har hun heller ikke tænkt sig. For sproget er en del af hende, ligesom Danmark er blevet det gennem de 55 år, hun har boet her.
82-årige Rose mener, vi bør sætte stor pris på det samfund, vi bor i, hvor der er et sikkerhedsnet, der kan gribe os.
- I Danmark betaler vi meget i skat, men vi er også dækket af et socialt system, som selvfølgelig har fejl. Men det gør også, at vi kan leve gode værdige liv, hvor vi kan få lægekonsultationer og hospitalsophold. Vi har mange goder, som staten og kommunen dækker. Vi skal være taknemmelige for den tryghed, det giver, siger Rose.
Roses forældre døde tidligt og under et ophold i Aalborg, hvor hun besøgte dansk familie, endte hun med at blive her.
- Jeg er uddannet sygeplejerske, og inden jeg skulle rejse hjem til Iowa, ville jeg gerne se et dansk sygehus. Vi gik gennem børneafdelingen, og dér stod den type respirator, jeg havde arbejdet med i USA. Fordi jeg vidste, hvordan man brugte den, fik jeg tilbudt et 3-måneders vikariat af overlægen, fortæller hun.
- Men min familie - min mormor, morfar og deres søskende og børn - ville ikke have, at jeg skulle rejse fra Danmark.
Rose blev og arbejdede gennem årene som sygehjælper og blev medlem af FOA. Hun har haft det godt på det danske arbejdsmarked, siger hun.
- Mine kolleger hjalp mig meget med det sproglige i starten. De var lette at samarbejde med, og vi havde et godt fællesskab. Jeg har også som pensionist haft samværd med mine tidligere kolleger, siger hun.
Rose Hintzen lavede fagligt arbejde i nogle år, mens hun arbejdede som nattevagt i hjemmeplejen.
- Der skulle vælges en ny tillidsrepræsentant, og ingen meldte sig. Til sidst sagde jeg: “Jeg læser altså dansk, som Djævelen læser Biblen.” Så grinede de, og alle klappede. Så var jeg valgt, fortæller hun og deltog de følgende år på FOA-kurser i København, hvor hun lærte masse.
- Jeg har familie i USA, men meget langt ude. Ellers er min familie jo her i Danmark. Jeg vidste, at min datter kunne blive passet godt i Danmark og at jeg samtidig kunne passe mit arbejde. Det ville jeg muligvis ikke kunne i USA, siger hun.
Rose gik på efterløn allerede som 60-årig primært på grund af sukkersyge. Men hun har altid haft masser at fylde i sit liv som pensionist.
- Jeg var frivillig gennem 18 år på et krisecenter i Nørresundby og har også lavet andet socialt arbejde, fortæller Rose, der selv har produceret små laminerede kort med en slags ‘kriseplan,’ som kvinder i voldelige forhold kan følge, hvis de pludselig må flygte fra deres mand.
- En af dem kom tilbage og havde kage med fra sin mor, og jeg har fået bryllupsbilleder fra Canada fra en anden. Det er sjovt at tale med interrailere, for jeg var selv på interrail 1963, siger Rose.
Rose Hintzen kan lide socialt samvær, og derfor bor hun perfekt i Grønlands Park i Aalborg, hvor der er et aktivitetscenter med et væld af muligheder.
- Vi har også tandlæger, fysioterapi, apotek og supermarkeder. Det er nemt og trygt at være pensionist i Danmark, siger Rose, der også økonomisk føler sig sikker med sin PenSam Pension. Hun har dog en fin økonomi og synes, hun har råd til at gøre de ting, hun gerne vil.
Og så er hun rigtig god til at bytte og finde genbrug.
- Jeg har byttet møbler med andre lejere her, og så går jeg en fast tur ud til IKEA og Bilka, hvor der er en genbrugsbutik på vejen. Det er sådan en tur, jeg tager. Så finder jeg måske noget godt og får samtidig bevæget mig. Man skal jo ikke gå i stå.
82-årige Rose mener, vi bør sætte stor pris på det samfund, vi bor i, hvor der er et sikkerhedsnet, der kan gribe os.
- I Danmark betaler vi meget i skat, men vi er også dækket af et socialt system, som selvfølgelig har fejl. Men det gør også, at vi kan leve gode værdige liv, hvor vi kan få lægekonsultationer og hospitalsophold. Vi har mange goder, som staten og kommunen dækker. Vi skal være taknemmelige for den tryghed, det giver, siger Rose.
Hyret af overlægen
Rose Hintzen kom til Danmark i 1967. Samme år som Prins Henrik. Ham føler hun et vist slægtskab med, fordi også han livet igennem måtte høre for sin accent.Roses forældre døde tidligt og under et ophold i Aalborg, hvor hun besøgte dansk familie, endte hun med at blive her.
- Jeg er uddannet sygeplejerske, og inden jeg skulle rejse hjem til Iowa, ville jeg gerne se et dansk sygehus. Vi gik gennem børneafdelingen, og dér stod den type respirator, jeg havde arbejdet med i USA. Fordi jeg vidste, hvordan man brugte den, fik jeg tilbudt et 3-måneders vikariat af overlægen, fortæller hun.
Som Djævelen læser Bibelen
Roses sygeplejerskeuddannelse kunne dog ikke overføres til danske forhold. I en periode overvejede hun derfor enten at flytte tilbage til USA eller til England, hvor hendes uddannelse var godkendt.- Men min familie - min mormor, morfar og deres søskende og børn - ville ikke have, at jeg skulle rejse fra Danmark.
Rose blev og arbejdede gennem årene som sygehjælper og blev medlem af FOA. Hun har haft det godt på det danske arbejdsmarked, siger hun.
- Mine kolleger hjalp mig meget med det sproglige i starten. De var lette at samarbejde med, og vi havde et godt fællesskab. Jeg har også som pensionist haft samværd med mine tidligere kolleger, siger hun.
Rose Hintzen lavede fagligt arbejde i nogle år, mens hun arbejdede som nattevagt i hjemmeplejen.
- Der skulle vælges en ny tillidsrepræsentant, og ingen meldte sig. Til sidst sagde jeg: “Jeg læser altså dansk, som Djævelen læser Biblen.” Så grinede de, og alle klappede. Så var jeg valgt, fortæller hun og deltog de følgende år på FOA-kurser i København, hvor hun lærte masse.
Kriseplan til voldsramte
Rose Hintzen har boet størstedelen af sit liv i Aalborg, men også nogle år i Aabenraa sammen med faren til sin datter. De blev dog skilt, og da det skete, tog hun den endelige beslutning om at blive i Danmark og opgav sit amerikanske statsborgerskab.- Jeg har familie i USA, men meget langt ude. Ellers er min familie jo her i Danmark. Jeg vidste, at min datter kunne blive passet godt i Danmark og at jeg samtidig kunne passe mit arbejde. Det ville jeg muligvis ikke kunne i USA, siger hun.
Rose gik på efterløn allerede som 60-årig primært på grund af sukkersyge. Men hun har altid haft masser at fylde i sit liv som pensionist.
- Jeg var frivillig gennem 18 år på et krisecenter i Nørresundby og har også lavet andet socialt arbejde, fortæller Rose, der selv har produceret små laminerede kort med en slags ‘kriseplan,’ som kvinder i voldelige forhold kan følge, hvis de pludselig må flygte fra deres mand.
Sofa til interrailere
Familien - datter, svigersøn og børnebørn - bor tæt på, og så har Rose altid vendt sig ud mod verden. Hun har været på storbyrejser med veninder og været vært i ‘Couch Surfing,’ hvor udenlandske studerende og interrailere har overnattet på hendes sofa under deres ophold i Danmark.- En af dem kom tilbage og havde kage med fra sin mor, og jeg har fået bryllupsbilleder fra Canada fra en anden. Det er sjovt at tale med interrailere, for jeg var selv på interrail 1963, siger Rose.
Rose Hintzen kan lide socialt samvær, og derfor bor hun perfekt i Grønlands Park i Aalborg, hvor der er et aktivitetscenter med et væld af muligheder.
- Vi har også tandlæger, fysioterapi, apotek og supermarkeder. Det er nemt og trygt at være pensionist i Danmark, siger Rose, der også økonomisk føler sig sikker med sin PenSam Pension. Hun har dog en fin økonomi og synes, hun har råd til at gøre de ting, hun gerne vil.
Og så er hun rigtig god til at bytte og finde genbrug.
- Jeg har byttet møbler med andre lejere her, og så går jeg en fast tur ud til IKEA og Bilka, hvor der er en genbrugsbutik på vejen. Det er sådan en tur, jeg tager. Så finder jeg måske noget godt og får samtidig bevæget mig. Man skal jo ikke gå i stå.