Vi er kede af, at du har mistet én, du holder af. Som pårørende til én, der havde sin pension i PenSam, kan du måske få en udbetaling.
Vi er kede af, at du har mistet én, du holder af. Som pårørende til én, der havde sin pension i PenSam, kan du måske få en udbetaling.

Vi får besked om dødsfald fra CPR-registeret. Hvis pensionen i PenSam indeholder en udbetaling ved dødsfald, kontakter vi automatisk den eller de efterladte, der kan få en udbetaling.
Ring direkte på tlf: 44 39 39 00
Som hovedregel kan der udbetales et engangsbeløb.
Flere betingelser skal dog være opfyldt:
I nogle tilfælde kan afdøde også have haft en børnepension, en ægtefælle/samleverpension eller en ugiftesum i sin ordning, som kan udbetales til efterladte.
Afdødes indbetaling til livsvarig alderspension bliver ikke udbetalt til efterladte. Hvis afdøde havde en opsparing til engangsbeløb eller ratepension, kan der være en udbetaling derfra.
De bliver udbetalt til NemKonto.
Læs om muligheder for eventuelt at få udbetalt til en anden konto
Udbetalingen sker automatisk til det, der hedder ”nærmeste pårørende”, hvis afdøde ikke har givet os besked om andet (det der i fagsprog hedder at have begunstiget).
Listen herunder viser, hvem der er "nærmeste pårørende". Hvis der ikke er efterladte under punkt 1, vil det være efterladte under punkt 2, der får udbetalingen osv.
Se også tegning, der viser, hvem der får udbetalingen.

Ja, vi får besked fra CPR-registret. Vi kontakter enten den efterladte ægtefælle eller skifteretten, hvis der ikke er nogen ægtefælle.
Når vi henvender os til efterladte, sender vi det, der eventuel skal udfyldes. Er du ægtefælle, skal vi have kopi af vielsesattesten. Er du anden pårørende, skal vi have kopi af skifteretsattesten (som du får fra skifteretten).
Når vi har modtaget de nødvendige papirer, sker udbetalingen normalt til Nemkonto inden for 14 dage.
Det kan tage længere tid, hvis afdøde har indsat dig som begunstiget til at modtage udbetalingen. Så skal det først igennem skifteretten af hensyn til at sikre eventuelle andre pårørendes indsigelsesfrist.
Udbetalingen er skattefri, men sker udbetalingen til andre end ægtefælle, skal der betales boafgift til staten.
Boafgiftens størrelse afhænger af, hvor nært beslægtede I var.
*Gælder også for samliv under 2 år, hvis I har, har haft eller venter børn sammen.
**Fra 2027 vil boafgiften for søskende kun være på 15%.
Der skal betales almindelig indkomstskat, men børn vil ofte have frikort.
Der skal betales 40% i afgift af til staten. Herudover skal der eventuelt betales boafgift - se ovenfor.
Udbetalingen er skattefri, men der skal eventuelt betales boafgift - se ovenfor.
Der skal betales almindelig indkomstskat ligesom af løn. Dog vil ratepension kunne ændres til én samlet udbetaling til efterladte, og så skal der betales en afgift på 40% til SKAT og eventuel boafgift - se ovenfor).
Var afdøde medlem af FOA og afgik ved døden inden folkepensionsalderen, kan der være mulighed for en udbetaling af en gruppelivsforsikring via fagforeningen.
Forsikringen hedder FOA Gruppeliv og kan træde i kraft, hvis afdøde IKKE var dækket af en anden gruppelivsforsikring knyttet til sit job (for eksempel via pensionen i PenSam).
Vær dog opmærksom på, at FOA har opsagt forsikringen FOA Gruppeliv, som derfor ophører den 30.juni 2025.
Den livsvarige pension udbetales kun til den der har pensionen, så længe vedkommende er i live.
Opsparing til livsvarig pension indgår i en fælles opsparing for alle, der har pensionsordningen sammen. Det sikrer, at alle kan få udbetalt pension lige så længe de lever – uanset hvor meget den enkelte selv har fået sparet op til pension.
Udbetaling fra en pensionsordning går normalt uden om boet og er derfor ikke omfattet af, hvad der er bestemt i et testamente.
Der kan dog være undtagelser, hvis afdøde ikke efterlader sig nære pårørende. Se ovenfor svar på spørgsmålet om, hvem der er nærmeste pårørende.
Så kontakter vi skifteretten for at få besked om, hvem der er berettiget til udbetaling, og så kontakter vi den eller dem.

Som efterladt ægtefælle, samlever eller barn under 21 kan du have ret til en udbetaling fra ATP.

Efterladte kan få udbetalt de efterlønsbidrag, afdøde har indbetalt til sin A-kasse, hvis afdøde ikke har nået at få udbetalt efterløn.

Efterladte har også ret til udbetaling af opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis afdøde har en opsparing her.