Lov mod hvidvask: Derfor beder vi dig om oplysninger og legitimation

Læs om, hvorfor du har fået brev, hvor vi beder dig om at indsende oplysninger og legitimation.

Vi beder dig om oplysningerne, fordi vi skal kende alle vores kunder og med sikkerhed vide, hvem de er, så vi som pensionsselskab ikke kan blive brugt til hvidvask* af penge eller finansiering af terrorisme.

Vi forstår godt, det kan være besværligt at skulle indsende oplysninger, eller at det er underligt, hvis du har været kunde i flere år, eller tidligere har indsendt oplysninger.

Det er nødvendigt, at du sender oplysningerne, fordi hvidvaskloven* stiller krav om, at vi skal kende vores kunder og løbende opdatere oplysningerne. Det gælder for eksempel også, hvis du ikke selv er kunde hos os, men er indsat til at få udbetaling fra en pensionsordning, vi administrerer.

Ved at sende os dokumentationen hjælper du til i kampen mod svindel og økonomisk kriminalitet.

*Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

  • Eller send oplysningerne pr. brev til PenSam, Jørgen Knudsens Vej 2, 3520 Farum
  • Eller mail os oplysningerne på pensam@pensam.dk, men så skal du huske at sikre dig, at du afsender fra en sikker mail.