Ændringer i For­sik­ring ved visse kritiske sygdomme

Gælder fra 01.07.2022

Pr. 01.07.2022 sker der ændringer i Forsikring ved visse kritiske sygdomme. Der er tale om både udvidelser, præciseringer og stramninger i betingelserne.

Ændringerne gælder for alle diagnoser stillet efter den 01.07.2022.

Du kan finde de nye betingelser her på pensam.dk fra den 01.07.2022.

Nedenfor kan du se de diagnoser, hvor der er ændringer i betingelserne. Oversigten er ikke den fulde liste over diagnoser, som er dækket af Forsikring ved visse kritiske sygdomme.

Du kan finde den fulde liste over diagnoser, der er dækket af Forsikring ved visse kritiske sygdomme, ved at klikke på linket nedenfor
 
Se den fulde liste over diagnoser

Diagnoser, hvor der sker ændringer i betingelserne

Diagnose: Kritiske kræftsygdomme

Stramning i betingelserne:
Før dækkede vi Monoklonal Gammopati (MGUS). Fremover er denne diagnose ikke dækket.

Diagnose: Kronisk hjertesvigt med betydelig nedsat funktionsevne

Udvidelse i betingelserne: 
Før dækkede vi kun venstresidig hjertesvigt. Fremover dækker vi også højresidig hjertesvigt.
 
I forbindelse med venstresidig hjertesvigt, hvor der er indopereret en avanceret pacemaker, havde vi før en betingelse om, at vi først dækkede, hvis kunden havde svær nedsat funktionsevne 6 måneder efter operationen. Vi har nu fjernet kravet om 6 måneder, så vi fremover dækker, så snart den avanceret pacemaker er indopereret.  

Diagnose: Planlagt større organtransplantation 

Præciseringer i betingelserne:
Vi præciserer, at transplantation af stamceller også er dækket, og ikke kun knoglemarv.