PenSam Logo

William vil bruge pensionen på naturen: “Lyden af tus­mør­ke­dy­re­ne kan gøre mig nærmest lykkelig”

Om få år kan William Fibæk Mikkelsen gå på pension og dyrke sin passion for naturen endnu mere. Han bruger allerede mange timer i sin vilde have i Svendborg, hvor han får “unikke oplevelser.”

Del:Print:

Tekst og foto: Charlotte Holst

William Fibæk Mikkelsen vil bruge sin pension på at bevare naturens rigdom. Han bliver dårlig, når han ser nogle sprøjte med gift eller slå planter ned, hvor insekter trives. Han har skrevet flere bøger om havefilosofi og holder også foredrag.
William Fibæk Mikkelsen er en mand, der engagerer sig. I mennesker og i naturen. Han gør det, fordi han ikke kan lade være. Første gang han talte på andres vegne, var han 18 år og repræsentant for elevgruppen på Dekoratørskolen. Han protesterede over, at udgiften til uddannelsen konstant blev hævet.

- Så blev jeg smidt ud. Lederen af skolen blev meget vred på mig: ‘du kan bare skride, hvis du er utilfreds,’ sagde han. Jeg var ung, og jeg blev tosset. 

Frøet til Williams retfærdighedssans blev sået. Den har fulgt ham gennem tilværelsen. 

- Når man jokker på folk, stiller jeg op. De stærkeste skuldre skal bære de tungeste læs, siger han. 

65-årige William Fibæk Mikkelsen har været aktiv i borgergruppen ‘Syg i Svendborg’, politisk aktiv på venstrefløjen og i fagbevægelsen, og tidligere medlem af en forbrugergruppe i PenSam Pension. 

- Jeg kan godt lide, at PenSam inviterer os kunder ind til at få indflydelse på fordelingen af pension, siger han. 

Hvem er du nu?

I dag - efter en lang karriere som arbejdsmiljøkonsulent og underviser i fagbevægelsen - sidder William i sin vilde have i Svendborg hvor pindsvin, sommerfugle og flagermus trives. Haven blev Williams store projekt, da han og hans kone Janne flyttede ind i parcelhuset for 20 år siden. Janne var blevet lam efter en fejlagtig diagnose fra lægerne. 

- Vi fik brug for et større og mere handicapvenligt hus, siger William. 

For 8 år siden blev William ansat som hjælper for sin kone. Det er han nu om aftenerne og i weekenderne, og så har han dagtimerne til sin have. Overgangen fra at være underviser og udearbejdende til at gå derhjemme krævede tilvænning. 

- Jeg gik fra at have et arbejdsliv til at komme på en slags førtidspension, næsten. Det handlede meget om identitet: Hvem er du nu? Jeg fandt ud af, at man må skabe sig en ny identitet gennem nysgerrighed. 

Det blev titlen på Williams første bog om havefilosofi: ‘Skab dig gennem nysgerrighed.’

Verden står stille

Naturen og dens rigdom fylder Williams liv. Da han og Janne overtog huset, var der en trimmet firkantet græsplæne. Nu er haven en kuperet oase af blomster, træer, planter og vandhuller. For William handler det om at skabe noget.  

- Jeg får måske en ny plante, som jeg ved, kan tiltrække en bestemt sommerfugl. Når det så lykkes at få den til at yngle her, giver det mig en unik oplevelse. Så står verden og tiden stille. Det er en kæmpe belønning. 

Regnvand og kødfri dage

William og Janne forsøger at passe på naturen og jordens ressourcer i den måde, de forbruger og lever på. De komposterer, opsamler regnvand og har udskiftet deres TV med en LED-skærm, der bruger markant mindre energi. De spiser også efter en kostplan: 

- Det gør vi af to grunde: For at få variation i kosten og for at undgå madspild. Vi har også nedtonet vores kødforbrug meget. Vi har altid haft kødfri dage, men nu har vi tre dage om ugen, hvor vi spiser noget andet proteinrigt. 

Koncentreret oplevelse

Alle kan ændre sig en smule i det nære og justere lidt på hverdagen, mener William. Gør man det, kan det give store oplevelser. Selv vil han nyde de magiske stunder i haven med sin kone, når han går på pension. 

- Vi kan blive så betagede over frøerne der kvækker, flagermusene der flyver, uglen der tuder. Det giver mig stor glæde, at jeg har bidraget til, at de er her. Det er så koncentreret en oplevelse. Ja, lyden af tusmørkedyrene kan gøre mig nærmest lykkelig i nogle sekunder.