Tekst og foto: Charlotte Holst
Egentlig ville hun slet ikke have været sosu - eller sygehjælper, som det hed dengang. Mette Buch tog jobbet for at komme i gang. Det skulle være et springbræt til noget andet. For hun kunne ikke se sig selv i faget.
- Det med personlig pleje lå fjernt for mig. Jeg brød mig ikke om hospitaler, eller at folk var anderledes. Første gang, jeg mødte en borger, der ikke havde nogen ben, tænkte jeg: ‘puha, hvordan skal du nogensinde klare det?’
Men det er gået godt. Ja faktisk er 65-årige Mette Buch i dag - 35 år efter hun startede i faget - så glad for sit job som udkørende nattevagt i Lyngby-Taarbæk Kommune, at hun hverken har lyst til noget andet eller længes særligt efter pensionen.
- Det er et meget givende arbejde. Man hjælper folk og kan sprede glæde i deres måske ellers triste hverdag. Det har stor betydning, siger Mette Buch, der bor i lejlighed på Amager.
- Jeg var småskadet og havde ikke rigtig trænet, så planen var at løbe fem kilometer og så gå resten. Men det var koldt, så jeg blev ved med at løbe. Til sidst havde jeg gennemført. Aftenen inden havde jeg drukket fadøl og hygget mig, for der var jo intet pres. Jeg har aldrig været så glad for et maraton.
I dag går Mette Buch mange kilometer dagligt. Alene, eller med gå-venner- og veninder.
- Jeg skal ud senere i dag. Vi kommer nok op på 16 kilometer. Vi går i rask tempo og sætter os måske ved Havneringen og får en kaffe. Om vinteren er det kakao, siger Mette.
- Jeg har fået både lysten til bevægelse og arbejde med mig hjemmefra. Det betyder, at jeg i dag sjældent har ondt nogen steder. Man skal blive ved med at bruge sin krop, siger Mette.
Pensionen er ikke lige om hjørnet. For Mette er stadig glad for sine nattevagter i hjemmeplejen og vil gerne have den økomiske bonus, det giver, at blive på arbejdsmarkedet. Pengene skal bruges på rejser. For eksempel til Californien, hvor hendes svigerdatter og barnebarn bor.
- Mit barnebarn skater meget. Jeg har lært ham at stå på rulleskøjter og springe på hovedet i vandet. Han kalder mig sporty farmor, griner Mette, der har masser af ideer til pensionistlivet.
- Min veninde og jeg taler om at tage nogle måneder til Spanien i de mørke måneder og så ellers rejse så meget som muligt. Det kan også være, jeg tager frivilligt arbejde, for eksempel på en café for hjemløse. Jeg kan lide at være sammen med mennesker.
- Det med personlig pleje lå fjernt for mig. Jeg brød mig ikke om hospitaler, eller at folk var anderledes. Første gang, jeg mødte en borger, der ikke havde nogen ben, tænkte jeg: ‘puha, hvordan skal du nogensinde klare det?’
Men det er gået godt. Ja faktisk er 65-årige Mette Buch i dag - 35 år efter hun startede i faget - så glad for sit job som udkørende nattevagt i Lyngby-Taarbæk Kommune, at hun hverken har lyst til noget andet eller længes særligt efter pensionen.
- Det er et meget givende arbejde. Man hjælper folk og kan sprede glæde i deres måske ellers triste hverdag. Det har stor betydning, siger Mette Buch, der bor i lejlighed på Amager.
Fadøl før marathon
Mette har altid haft fart på, og sport og bevægelse fylder hendes liv. Hun har gennemført fire maratonløb: Berlin, København, London og New York. Det sidste var noget særligt.- Jeg var småskadet og havde ikke rigtig trænet, så planen var at løbe fem kilometer og så gå resten. Men det var koldt, så jeg blev ved med at løbe. Til sidst havde jeg gennemført. Aftenen inden havde jeg drukket fadøl og hygget mig, for der var jo intet pres. Jeg har aldrig været så glad for et maraton.
I dag går Mette Buch mange kilometer dagligt. Alene, eller med gå-venner- og veninder.
- Jeg skal ud senere i dag. Vi kommer nok op på 16 kilometer. Vi går i rask tempo og sætter os måske ved Havneringen og får en kaffe. Om vinteren er det kakao, siger Mette.
Californien og Spanien
Mette Buch har fået den fysiske aktivitet ind med modermælken. Hendes mor spillede tennis til hun blev næsten 80, og begge forældre kunne lide at arbejde.- Jeg har fået både lysten til bevægelse og arbejde med mig hjemmefra. Det betyder, at jeg i dag sjældent har ondt nogen steder. Man skal blive ved med at bruge sin krop, siger Mette.
Pensionen er ikke lige om hjørnet. For Mette er stadig glad for sine nattevagter i hjemmeplejen og vil gerne have den økomiske bonus, det giver, at blive på arbejdsmarkedet. Pengene skal bruges på rejser. For eksempel til Californien, hvor hendes svigerdatter og barnebarn bor.
- Mit barnebarn skater meget. Jeg har lært ham at stå på rulleskøjter og springe på hovedet i vandet. Han kalder mig sporty farmor, griner Mette, der har masser af ideer til pensionistlivet.
- Min veninde og jeg taler om at tage nogle måneder til Spanien i de mørke måneder og så ellers rejse så meget som muligt. Det kan også være, jeg tager frivilligt arbejde, for eksempel på en café for hjemløse. Jeg kan lide at være sammen med mennesker.