PenSam Logo

Sund­heds­ord­ning

For kollegaer, som er ansat på en FOA overenskomst. Nem adgang til hjælp, hvis helbredet driller.

fire mennesker kigger direkte i kameraet

Trivsel på arbejdspladsen - lad os hjælpes ad!

Også i PenSam har vi fokus på at fremme medlemmernes sundhed, trivsel og arbejdsfastholdelse. Fordi færre sygemeldinger og førtidspensioneringer betyder flere penge til alderspensionen. Lad os derfor hjælpes ad med dét, vi hver især kan byde ind med for at fremme den fysiske og psykiske trivsel på arbejdspladsen.

Hænder, der former en cirkel
,

Ordningen indeholder

Behandling

Få betalt op til 12 behandlinger om året hos

  • Fysioterapeut
  • Kiropraktor
  • Psykolog
  • Online diætist (egenbetaling på 1.000 kr.)

Man skal have været forbi egen læge inden man ansøger.

Ansøg eller genansøg om behandling her

Træning, øvelser, tests

Som en del af sundhedsordningen har man adgang til et sundhedsunivers, hvor der er inspiration at hente til et liv med større overskud og færre smerter. Find blandt andet:

  • Forskellige tests (stresstest, trivselstest mv.)
  • Træningsvideoer
  • Afspændings- og meditationsøvelser
  • Sundhedstjek

Log på her

Råd og støtte

Tag fat i os for rådgivning og sparring:

  • Afklaring og muligheder, hvis man er sygemeldt eller på vej tilbage efter en sygemelding
  • Råd og vejledning om arbejdsfastholdelse ved varige helbredsudfordringer
  • Guide til det offentlige sundhedssystem
  • Gode råd om forebyggelse

Ring til os på 44 39 39 00 alle hverdage.

Sundhedstjek

Brug 10 minutter på at svare på en række spørgsmål om ens livsstil og sundhed. Så får man svar på, hvordan det står til med ens sundhed og anbefalinger til, hvor man kan sætte ind.

Log på og tag testen

Har du spørgsmål? Så kontakt Heidi Didi Falk på tlf. 44393357 eller via hfa@pensam.dk

Hvem har sundhedsordningen?

Det har over 90% af alle, der er ansat på en FOA overenskomst og indbetaler til pension i PenSam. Er dine kollegaer i tvivl om de har ordningen, kan de logge på og få svar med det samme.

Log på og tjek det her

Har du spørgsmål?

Hvem er omfattet af ordningen?

Man har sundhedsordningen, når man via sin arbejdsgiver indbetaler til til pension i PenSam.

Man har ikke sundhedsordningen, hvis

  • Indbetalingen til pension er mindre end ca. 500 kr. om måneden 
  • Man er fyldt 67 år - også selvom man fortsat arbejder og indbetaler til pension.
Hvad er kriterier for at få bevilliget behandling?

Man kan som udgangspunkt få bevilliget behandling hvis

  • ens læge har vurderet, at man har brug for behandlingen
  • Problem har eller kan få negativ betydning for ens arbejde – på kort eller lang sigt
  • Man ikke kan få dækket behandling andre steder, f.eks. hos arbejdsgiver eller via en privatforsikring

Behandlingen kan være fysioterapi, kiropraktor, psykolog eller diætist.

Sundhedsordningen dækker ikke behandling på privathospital, privatklinik eller privat speciallæge mv.

Find betingelserne på Min Pension.

Hvordan bruger man sundhedsordningen?

For at ansøge om behandling, skal man udfylde et online ansøgningsskema.

For at få adgang til vores online sundhedsunivers med tests, sundhedstjek, videoer med øvelser guides mv, skal man logge på.

Find det hele www.pensam.dk/sund

For støtte og sparring, ring på 44 39 39 00.

Påvirker brug af sundhedsordningen arbejdsgivers ansvar?

Der er som regel lang ventetid på afgørelse af arbejdsskadesager. 

For kollegaen vil det ofte være en fordel at komme hurtigst muligt i gang med tiltag, der kan afhjælpe følgerne af en arbejdsskade. 

Derfor er det en god idé at bruge sundhedsordningen, hvis den kan hjælpe i den konkrete situation.

Det er dog vigtigt, at kollegaen sikrer sig, at behandleren fører journal, så der er dokumentation for forløbet. 

Er du i tvivl om noget - kontakt den arbejdsskadeansvarlige i din FOA-fagforening.

Hvad er forskellen på en sundhedsordning og en sundhedsforsikring?

Sundhedsordningen i PenSam er ikke en sundhedsforsikring, men en sundhedsordning.

En sundhedsordning er et supplement til det offentlige sundhedssystem og giver ikke adgang til undersøgelse og behandling på privathospitaler.

En sundhedsforsikring giver typisk adgang  til undersøgelse og behandling på privathospitaler - det mange kalder for en "spring-over-køen" forsikring.

 

 
Er der krav om henvisning fra en læge eller anden dokumentation?

Din kollega skal altid forbi egen læge inden han eller hun kan ansøge om behandling. Egen læge er den bedste til at sikre, at du får den behandling, man har brug for. behandling, du har brug for.

Gælder det behandling hos fysioterapeut eller psykolog, skal der ligge en henvisning. Dog er der særregler, hvis du man bor i Region Sjælland.

Behandling hos kiropraktor og diætist kræver ikke henvisning, men en anbefaling fra din læge.

Der skal ikke indsendes nogen form for dokumentation til os, men man skriver under på tro og love, at oplysningerne er korrekte.  

Hvorfor dækker sundhedsordningen ikke flere ting?

Sundhedsordningen i PenSam betales af medlemmernes indbetaling til pension. 

Der er derfor sat en grænse for, hvor meget sundhedsordningen må koste pr. måned.

Det sikrer, at mest muligt af medlemmernes indbetaling går til opsparing til pension.

Som i alle andre forhold er der en sammenhæng mellem pris og indhold.

Medlemmer i andre pensionsselskaber kan have en sundhedsordning, der dækker flere ting. Men så er prisen, deres medlemmer betaler, også højere.