PenSam Logo

Forstå pen­sions­ord­nin­gen

Her har vi i spiselige bidder opdelt de områder af ordningen du bør kende til.

Hvad indeholder pensionen?

For de fleste medlemmer, der bliver optaget i pensionsordningen i dag, indeholder pensionen disse ting:

  • Livsvarig pension
  • Forsikring ved visse kritiske sygdomme
  • Forsikring ved førtidspension og seniorpension
  • Forsikring ved dødsfald inden folkepensionsalderen
  • Sundhedsordning

Det kan være anderledes for medlemmer, der er optaget tidligere eller kun arbejder i få timer. 

Der er forskellige ordninger i PenSam. Indholdet af pensionen afhænger af, hvornår kollegaen har fået den, hvor meget der bliver indbetalt, om ansættelsen er på ordinære vilkår eller ej, og hvor gammel kollegaen er. Derfor er det bedst altid at henvise til PenSam ved spørgsmål til konkret indhold i pensionsordningen. 

Se filmen Forstå pensionen på 1 minut

Liiiige et par ting mere

Hvis du er frisk, er her lige et par ting mere, det er godt at vide.

  • Pensionen i PenSam er med gennemsnitsrente, hvor investeringsafkast fra gode og mindre gode år udjævnes til en gennemsnitsrente
  • I PenSam er der ingen helbredsbedømmelse, der kan stille nogle dårligere ved optagelse - men en karens-periode og en helbredsklausul beskytter fællesskabet mod, at der kan ske udbetaling på grund af noget et nyt medlem allerede fejlede ved optagelsen
  • Forsikringerne ved sygdom og dødsfald gælder som hovedregel i et år efter, at indbetalingen er stoppet
  • Offentlige arbejdsgivere betaler hele bidraget til pension - selv om lønsedlen kan give et andet indtryk
,

Facts om PenSam

PenSam har alene til formål at gavne ansatte på FOA området

PenSam blev etableret i 1986 som en videreførelse af 4 pensionskasser, hvor den først er oprettet helt tilbage i 1966. 

Formålet med PenSam har hele tiden været at sikre de bedst mulige pensioner og økonomiske forhold for alle, der er ansat inden for FOAs overenskomstområde. 

PenSam har derfor stor ekspertise i forhold  til, hvad der gavner netop FOAs medlemmer. 

Vi har også et stærkt fokus på politisk at skabe lydhørhed og kæmpe for rammevilkårene for alle, der arbejder inden for FOA-området. Der er ikke så mange andre i den finansielle branche, der taler og varetager akkurat vores medlemmers sag. 

Alt overskud går til medlemmerne

PenSam er ejet af FOA. 

PenSam Pension er et såkaldt arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab. Den særlige selskabsform indebærer, at der ikke kan udbetales udbytte til aktionæren. Overskud i selskabet kan alene anvendes i forhold til medlemmerne.

I PenSam er der altså ikke som i kommercielle pensionsselskaber nogen private ejere, som kan trække et overskud ud.

Medlemmerne kan altid ringe og få rådgivning og vejledning omkring pension

Det er altid muligt at kontakte en rådgiver i PenSam og få råd og vejledning.

I en række situationer tilbyder vi via hjemmesiden også mulighed for, at man på forhånd kan booke en tid til en rådgivningssamtale. 

Kontakt PenSam

Medlemmerne har demokratisk indflydelse via Medlemsforum

Alle indbetalende medlemmer kan stille op og blive valgt til Medlemsforum eller deltage i valget. 

Læs om Medlemsforum

PenSam er også adgangsbillet til økonomiske fordele inden for forsikring
Medlemmerne betaler kun 30 kr. om måneden for administration af pensionen

Har du nogen spørgsmål?

Ring til vores rådgivningcenter på tlf. 44 39 39 00 eller på hovednummeret tlf. 44 39 39 39 for øvrige spørgsmål.

Mail til os