PenSam Logo

09-04-2026

Tre nye medlemmer indtræder i PenSam Pensions be­sty­relse

Mette With Hagensen, Per Bach Laursen og Peter Kjærgaard er valgt ind i bestyrelsen.

Del:Print:

Ved generalforsamlingen i PenSam Pension den 9. april 2026 indvalgtes tre nye medlemmer i bestyrelsen for PenSam Pension.

Mette With Hagensen indtræder som ny bestyrelsesformand. Med sin mangeårige politiske erfaring i Danske Regioners bestyrelse og Sundhedsudvalg, som næstformand i regionsrådet i Region Syddanmark og formand for Sundhedsråd Sydvestjylland bidrager hun med solid indsigt og organisatorisk erfaring.

Samtidig indtræder Per Bach Laursen som næstformand. Som borgmester i Vesthimmerlands Kommune og med mange års kommunalpolitisk erfaring og indgående kendskab til kommunernes behov og rammer, vil han bidrage med en vigtig stemme fra det kommunale område til bestyrelsens arbejde.
 
Det tredje nye medlem er Peter Kjærgaard, adm. direktør i Formuepleje og tidligere investeringsdirektør samt Head of Wealth Management i Nykredit. Han har en lang karriere inden for kapitalforvaltning og finans, og han tilfører bestyrelsen solid erfaring med investeringsforvaltning, både når det gælder muligheder og risici.

Læs mere om bestyrelsen