PenSam Logo

05-12-2022

PenSam modtager in­ter­na­tio­nal hæder for brug af moderne teknologi i in­ve­ste­rings­ar­bej­det

Ved årets uddeling af IPE Awards i Rotterdam har PenSam vundet en pris i kategorien for ”Technology”. I begrundelsen lagde juryen særligt vægt på PenSam’s evne til at integrere brugen af innovativ og moderne IT i investeringsforvaltningen.

Del:Print:

PenSam’s innovative tilgang til investeringsarbejdet har modtaget international anerkendelse. Det skete fredag den 2. december ved den årlige prisuddeling af IPE Awards, som i år fandt sted i Rotterdam i Holland.

PenSam vandt en pris i kategorien for ”Technology” for arbejdet med ny teknologi, og som begrundelse af dommerpanelet blev der fremhævet PenSam’s ”pionér-status” indenfor pensionssektoren til at udvikle og integrere nye teknologiske løsninger i investeringsprocesserne.

Fokus på understøttelse og effektivisering
PenSam har de seneste to år arbejdet fokuseret på at udvikle en ny teknologisk løsning til at styre investeringsforvaltningen. Formålet med arbejdet har været at effektivisere arbejdsgange og
-processer på investeringsområdet og dermed hurtigere blive i stand til at finde nye interessante investeringsmuligheder.

Med den nye løsning, som PenSam tog i brug tidligere på året, er målet nået. Dermed udnytter PenSam de teknologiske muligheder ved at bygge moderne teknologi oven på eksisterende standardsystemer – og dermed gøre sig bedre i stand til at understøtte investeringsarbejdet.

Innovativ teknologi med store perspektiver
”Prisen understreger PenSam’s innovative og altid opsøgende tilgang til, hvordan vi kan forbedre og optimere vores arbejde. Det er vi naturligvis glade at have modtaget international opmærksomhed og anerkendelse for. Ikke nok med at det gavner vores egne processer, skulle det også gerne komme vores medlemmer til gavn i form af bedre afkast”, udtaler Torsten Fels, adm. direktør i PenSam.

”Vi er naturligvis stolte over hæderen fra IPE. Den understreger, at PenSam er en nyskabende organisation, der altid forsøger at finde nye veje til at forbedre vores tilgange til investering. Med den nye løsning har vi optimeret forvaltningen på en væsentlig del af investeringsområdet, herunder finansielle instrumenter og renteafdækning, og skabt grundlaget for fortsat effektiv udvikling”, siger Claus Jørgensen, investeringsdirektør i PenSam.

Om IPE Awards
IPE Awards er en konference for pensionsselskaber på tværs i Europa, hvor der kåres vindere inden for forskellige kategorier. Priserne gives indenfor fx ejendomsportefølje og bedste arbejde med ESG og teknologi.

PenSam har tidligere modtaget en IPE Award for arbejdet med valutaafdækning af illikvide investeringer. Det skete tilbage i 2020.