PenSam Logo

11-04-2019

PenSam sætter klimamål: 10 procent in­ve­ste­ret i grøn om­stil­ling i 2025

I 2025 skal 10 procent af PenSam’s portefølje være investeret i grøn omstilling. Senest er der tilføjet to investeringer i vedvarende energi for over en halv mia. kroner.

Del:Print:
I 2025 skal 10 procent af PenSam’s portefølje være investeret i grøn omstilling. Pensionsselskabet har senest tilføjet to investeringer i vedvarende energi for over en halv mia. kroner.
 
"I PenSam er vores mål at sikre vores medlemmer en god pension, og samtidig arbejde for at pensionerne bliver investeret ansvarligt. Derfor sætter vi et mål om, at 10 procent af vores investeringsaktiver i 2025 skal være investeret i grønne og bæredygtige tiltag,” siger Claus Jørgensen, investeringsdirektør i PenSam.
 
De grønne investeringer kommer til at ske gennem eksempelvis investeringer i vedvarende energi, grønne børsnoterede aktier og obligationer. 
 
10 procent i 2025 svarer til otte mia. kroner i pensionsordningen Fleksion, hvor alle aktivt indbetalende medlemmer i PenSam har deres pension.
 
Nye investeringer i sol og vind
PenSam har senest tilføjet to investeringer i vedvarende energi for over en halv mia. kroner. 
 
I Californien opføres en solcellepark, som skal levere strøm til 100.000 amerikanere og i Nordsverige opføres 84 landvindmøller, der tilsammen skal sætte strøm til 220.000 husstande, når vindmølleparken står færdig i 2021. 
 
Investeringerne sker i samarbejde med pensionsselskabet PKA, som PenSam har indgået samarbejde med omkring investeringer i infrastruktur.
 
"De to investeringer er startskuddet til flere grønne og bæredygtige investeringer i PenSam. Samtidig har vi de senere år skruet ned for investeringer i fossile brændstoffer som en del af vores strategi,” siger Claus Jørgensen, investeringsdirektør i PenSam.
 
PenSam ekskluderede i 2016 en lang række kulselskaber, og i december 2018 blev tjæresandsselskaber sat til salg og udelukket.
 
Tilslutter sig international klima-task force
Samtidig tilslutter PenSam sig TCFD’s (Task Force on Climated-related Financial Disclousures) anbefalinger omkring vurdering af risikoen af investeringer i forhold til klimaforandringerne. 
 
PenSam vil bruge TCFD’s anbefalinger til bl.a. at opgøre investeringsporteføljens klimaaftryk.
 
”Ved tilslutning til TCFD’s anbefalinger sætter vi yderligere fokus på, at klimaforandringerne og de medfølgende risici bliver yderligere integreret i investeringsbeslutningerne og organisationen,” siger Claus Jørgensen.
 
Fakta om de to investeringer
Med de to investeringer tager PenSam hul på samarbejdet om investeringer i infrastruktur med PKA og AIP, hvor PenSam køber sig ind i de to investeringer, som PKA foretog i 2018.
 
PenSam overtager 23 procent af PKAs investering i solcelleparkerne Garland og Tranquility, som ejes sammen med verdens største energiselskab Southern Company.
 
De to solcelleparker har en samlet kapacitet på 410 MW og leverer grøn strøm til flere end 100.000 amerikanske hjem.
 
Landmøllevindparken bliver opført i det nordlige Sverige. I alt opføres 84 vildmøller, der vil generere grøn strøm til i alt 220.000 husstande, når møllerne er opført i 2021. 
 
PenSam overtager 23 procent af PKAs investering i projektet, som også ejes af Vattenfall og Vestas.

 

Redigeret af Presseansvarlig Kristine Jensen, tlf. 26 77 99 80