PenSam Logo

07-06-2019

Få ind­fly­del­se på din pension

Vil du være med til at tegne fremtiden for din pension? Fra 3. september kan du stille op til valget om at blive en af de 157 nye medlemmer i PenSam's forbrugergrupper.

Del:Print:

Interesserer du dig for pension? Er du nysgerrig for at vide mere om emnet og repræsentere dig og dine kolleger i PenSam? Og vil du gerne være med til at bestemme, hvordan fremtiden pension i PenSam skal indrettes? Så stil op til valg til oktober, hvor der skal vælges 157 medlemmer i PenSam’s forbrugergrupper.

Du behøver ikke være i ekspert i pension for at stille op. I PenSam klæder vi dig på til at kunne diskutere og træffe beslutninger med de øvrige medlemmer, og du bidrager med værdifuldt input fra dig og din kollegers hverdag.

Du bliver valgt for en fire-årig periode.

Du deltager to gange årligt i møder, hvor du sammen med de andre medlemmer får indsigt i pension i PenSam. Her har du mulighed for at stille forslag om emner, som du mener, at PenSam skal tage op og du får indsigt PenSam’s arbejde med investeringer.

Vigtige datoer

Alle medlemmer af PenSam Liv modtager brev i e-boks om muligheden for at stille op til valg i september.

Du kan stille op fra 3. september og indtil 24. september, hvor opstillingsperioden slutter. Der kommer information om opstilling på www.pensam.dk/valg

Valget skydes i gang 2. oktober og alle med pension i PenSam kan stemme frem til 31. oktober.

Hvad går det ud på?

Som medlem af forbrugergruppen er du med til at træffe beslutninger om, hvordan pensionen skal skrues sammen, og hvordan pension i PenSam sikrer dig og kollegerne, uanset om I er unge eller lidt oppe i årene.

Hvis du bliver valgt, kommer du til at være repræsenteret i én af de fire forbrugergrupper, som er opdelt på fire overordnede fagområder: 1. Social og sundhed, 2. det pædagogiske område, 3. Kost og service og 4. Teknik og service.

Uanset om du stiller op eller ej, har du mulighed for at stemme den repræsentant ind i forbrugergruppen, som du synes repræsenterer dig og din hverdag bedst.