5 råd til at undgå stress

Gode råd
Planlæg din dag og brug tid på det, som fylder dig med glæde og energi
Lav en realistisk plan for, hvad du skal nå i løbet af dagen og husk at indlægge pauser, der kan give ny energi. Hvis du propper din dag med alt for mange gøremål, bliver du bare skuffet, hvis du ikke når i mål med det hele. At kende og anerkende dine egne ressourcer og begrænsninger, er et vigtigt skridt i kampen mod stress.
Vær opmærksom på, hvad du bruger din tid på. Det er vigtigt at bruge tid på noget, som giver dig glæde. Det kan f.eks. være at dyrke en hobby, være i naturen, gå en tur eller tilbringe tid med venner og familie. Overvej, om du bruger (for meget) tid på ting, der omvendt dræner dig for energi?
Øv dig i at sige nej, sige fra og sige pyt
Mange af os kan have en tendens til at lade os slå ud af mindre vigtige fejl, ærgrelser og forhindringer, så det skygger for alt det positive.
Prøv ikke at bruge for meget negativ energi på de ting, som du ikke kan ændre på og fokuser i stedet din energi på det, som du har indflydelse på.
Sig højt, hvordan du har det
Dyrk motion regelmæssigt
Motion og bevægelse har en positiv effekt på stress. Der er især tre årsager til, at motion hjælper dig med at forebygge og håndtere stress:
- Du gør din hjerne bedre til at modstå stress
- Din krop lærer at håndtere stresshormonerne
- Når du motionerer, frigives endorfiner, som er kroppens ”lykkepiller”
Prioritér din søvn
Søvnproblemer kan være et symptom på stress. Når du er stresset, arbejder hjernen på højtryk og derfor er det sværere at opnå en god søvn.
Søvnen er altafgørende for, at du og din krop kan fungere optimalt. Der er flere ting du selv kan gøre. Det er blandt andet vigtigt at gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag. I timerne inden du skal sove er det godt at undgå at bruge mobil og tablets og droppe alkohol og kaffe.
Prøv dig frem og find ud af, hvad der virker for dig, så du får den bedst mulige søvn.
Se hvad din sundhedsordning tilbyder
Tjek vores videoguides
Vil du forebygge stress eller blive klogere på dine egne reaktionsmønstre? Så dyk ned i vores videoguides og få viden om stress.
Få dækket udgiften til psykolog
Er du ramt af stress? Så er det vigtigt at få hjælp hurtigt. For mange kan det gøre en stor forskel at få professionel hjælp hos en psykolog.
Telefonisk stressrådgivning
Mærker du de første symptomer på stress? Måske har du brug for at tale med nogen om din situation eller er i tvivl om, hvad dit næste skridt kan være. Vi sidder klar til at lytte og hjælpe dig videre.
