PenSam Logo
Del:Print:

Få viden og hjælp til stress

Sådan får du øje på stress

Her er de typiske symptomer på stress, som du skal se efter:

  • Glemmer aftaler.
  • Er mindre nærværende.
  • Mister nemt overblik over arbejdsopgaverne.
  • Trækker sig fra småsnak og kollegahygge.
  • Er irritabel og har svært ved at se det positive i hverdagen.
  • Har let til tårer.
  • Sover dårligt om natten og er mere træt.
  • Har flere sygedage.
  • Fortæller om oplevelser med trykken for brystet, svedige hænder eller at føle sig presset.

Hjælp en stresset kollega

Er du bekymret for, at din kollega er stresset? Men er i tvivl om, hvad du skal gøre? Vi har samlet fem gode råd til dig:
  • Vis omsorg. Sig hvad du har lagt mærke til ved din kollegas opførsel på det sidste. Fortæl hvad der bekymrer dig.
  • Spørg om der er noget konkret, du kan hjælpe med. Det kan være noget, som ville gøre situationen en smule lettere for din kollega.
  • Følg op på din bekymring, hvis du fortsat oplever, at din kollega har det skidt. Vær ikke bange for at spørge igen.
  • Hjælp din kollega videre til en samtale med tillidsrepræsentant eller leder.  Husk hende på at få en snak med lægen om de symptomer, som hun har.
  • Foreslå din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant at sætte fokus på, hvad I kan gøre for at forebygge stress.

Stress på jobbet

Jobbet er en af de største årsager til stress. Men stress på jobbet er aldrig kun dit ansvar. Det bør altid løses i fællesskab.

Som medlem af FOA, kan du få hjælp i din lokale FOA-afdeling. Det kan være at forbedre trivsel og bekæmpe stress på din arbejdsplads.

Læs mere

Fakta om stress

  • Hver 5. FOA medlem føler sig stresset.
  • På landsplan lider mellem 250.000 og 300.000 af alvorlig stress.
  • Hver 5. der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job.
  • Hvert år er stress skyld i at, 3.000 går på  førtidspension.
  • Stress er farligt, hvis du ikke gør noget ved det. Det er skyld halvdelen af alle depressioner og angst-lidelser.

Kilde: FOA og Stressforeningen