PenSam Logo

Svindel / Ind­si­gelse

Har du mistanke om at koder til dine betalingskort, eller andre personlige koder, er blevet misbrugt, skal du hurtigst muligt få dem spærret eller lukket. Svindlerne er desværre dygtige, og kan hurtigt få adgang til dine konti eller din computer.

Brugbare oplysninger om svindel og om hvordan du kan forebygge

Hvordan svindles der

Typisk vil det være forsøg på at franarre dig personlige oplysninger fra MitID , koden til dine betalingskort eller koder til andre betalingsservices. Falske mails, sms'er og sociale medier bliver også anvendt som midler til at forsøge at svindle. Svindlerne er dygtige til at finde nye veje at gå. Du skal altid passe nøje på og være skeptisk, hvis du synes noget virker mærkeligt.

Typiske faldgruber er SMS'er og e-mails - tryk ikke på links fra købere ved salg af en vare

Hvis du udsættes for svindel i form af SMS og/eller e-mail, det der også kaldes for "Smishing/Phishing", er det normalt et forsøg på at lokke oplysninger ud af dig via falske beskeder fra f.eks. netbanken, MitID, en opdatering eller post fra det offentlige el.lign. Du kan også blive udsat for at modtage en falsk besked fra f.eks. PostNord om, at du mangler at betale et beløb i forbindelse med levering af en pakke. Handler du privat på nettet , f.eks. via Facebook, DBA, Trendsales el.lign., hvor køber vil betale via et link, som bliver sendt til dig, så er det svindel. 

Du skal være opmærksom på, hvor du taster, og links som du klikker på

Du må aldrig indtaste MitID-oplysninger, kort-oplysninger eller andre personlige data i modtagne links. Du skal også undgå at trykke på links i beskeder fra køber/sælger, når du handler med private på nettet. 

Oplys aldrig dine koder

Oplys aldrig talkoder, koder til kort eller andre personlige tal/koder. Kun forbrydere beder om den slags. Banker vil aldrig bede dig om at udlevere dit fulde kortnummer,  adgangskoder eller lignende.

Har du mistanke om, at det ikke var banken der ringede

Hvis du er i tvivl om troværdigheden på den person, der kontaktede dig, kan du bede om personens navn og bede PenSam Bank bekræfte troværdigheden af medarbejderen.

Tjek dine konti

Tjek hyppigt din netbank eller mobilbank, for at se om alt ser normalt ud. Du skal reagere, hvis transaktioner ser mistænkelige ud.

Brug MitID

Brug MitID appen til din smartphone eller iPad/Tablet. Du kan hente MitID i App Store eller Google Play. .

Du kan selv spærre din netbank/mobilbank

Du spærrer din netbank/mobilbank via menupunktet  'Funktioner' - 'Adgang og sikkerhed' - 'Spærring'

Du kan selv spærre dine kort i netbanken/mobilbank

Har du mistanke om, at dit kort er blevet misbrugt, kan du få det spærret ved selv at gå i netbanken eller mobilbanken og lave en spærring i menupunktet 'Kort' - klik på det enkelte kort og derefter på - 'spær kort'.

Du kan selv spærre MitID
Reager altid med det samme ved mistanke om svindel - Ring til os

Hvis du er blevet udsat for svindel, eller har mistanke om det, skal du reagere med det samme.

Har du givet personlige oplysninger videre eller har du mistanke om at dit MitID, mobilbank, netbank eller kort er blevet misbrugt eller har du mistanke om anden svindel, skal du ringe til PenSam Bank.

Anmeld til politiet

Download appen "Mit digitale selvforsvar" fra Forbrugerrådet Tænk. Appen kan hjælpe dig med at være sikker online og holde dig opdateret på digitale trusler.

Læs mere

Har du lyst til at teste din viden om digital svindel og få yderligere information, så kan du se mere på hjemmesiden "Sikkerdigital.dk"

Læs mere

Husk - gode råd som er er lette at huske

  • Der er INGEN, som vil bede dig om personlige koder til MitID eller kort.
  • Der er INGEN, hos PenSam Bank eller i andre virksomheder, off. instanser eller lign., der vil bede dig om at overføre penge til konti, som du ikke kender.
  • Et telefonnummer kan se rigtigt ud, men det kan nemt være forfalsket. Du skal derfor være på vagt ved opkald fra fremmede. 
  • Er du i tvivl om eventuel svindel, så kontakt PenSam Bank på 44 39 39 44, Nets på 44 89 27 50 eller Politi på 114. 

Brugbare oplysninger i forbindelse med indsigelse

Spær dit kort med det samme

Du skal spærre dit kort med det samme, hvis du opdager mistænkelige transaktioner eller anden svindel med dit kort.

Giv os besked hurtigst muligt

Er der blevet trukket penge på dit kort uden dit vidende, skal du kontakte os straks, du bliver opmærksom på det.

Gør indsigelse ved ukendte træk på konto

Du kan gøre indsigelse, hvis der er blevet trukket penge på din konto, du ikke kender til eller ikke kan godkende. Det kan betyde, du får pengene tilbage.

Hvis du skal lave en indsigelse, finder du ansøgningen til dette i bunden af siden under boksen "Sådan laver du en indsigelse".

Kontakt butikken, hvis du selv har brugt kortet

Er der blevet trukket et forkert beløb på dit kort, da du købte noget i en butik eller på nettet? Så skal du først selv forsøge at løse problemet med butikken. Får du ikke en løsning inden for 14 dage, skal du gøre indsigelse straks herefter.

Kontakt os

Ring til os på 44 39 39 44

Se kontaktmuligheder

Ring til Nets

Udenfor vores åbningstider kan du ringe til Nets på 44 89 27 50