Mister du dit kort, bliver din pinkode afluret eller er du i tvivl, om dit kort stadig er sikkert, skal du straks få det spærret. Har du udfordringer med dine enheder eller styresystemer, er der hjælp at hente.
Du skal spærre dit kort hurtigst muligt du opdager, at kortet er væk eller hvis du har den mindste mistanke om svindel med kortet.
Desværre opleves der øget svindel, når vi betaler med kort. Derfor indfører EU krav om det, der kaldes stærk kundeautentifikation ved alle digitale kortbetalinger. Her kan du læse mere om, hvad stærk kundeautentifikation er og hvad det betyder, når du handler på nettet. Du kan også tilmelde dit kort med det samme.
For at opfylde de nye krav til stærk kundeautentifikation, skal to ud af tre sikkerhedsfaktorer være anvendt.
Ved fysisk handel og ved brug af ApplePay, GooglePay eller MobilePay er kravet om to-faktor sikkerhed opfyldt. Men ved handel på nettet bruges kun oplysninger fra betalingskortet som kortnummer, udløbsdato og CVC (kontrolcifre) og det sikkerhedsniveau fører desværre til svindel med onlinehandel i hele Europa. Så derfor indføres der også en to-faktor løsning, når vi handler i netbutikker.
Fremover kan du vælge, at anvende NemID app hver gang du handler på nettet eller du kan vælge at tilknytte dit mobilnummer og et personlig kodeord til dit betalingskort. Det vil så være det personlige kodeord, du bruger ved betaling på nettet.
Vi som pengeinstitut er forpligtet til at afvise betalinger, der ikke overholder lovkravene.
Klikker du på "læs mere her", har du mulighed for at få hjælp og information om dine enheder og styresystemer. Enheder og styresystemer kan af og til være årsagen til, at der er problemer med net- eller mobilbanken.
Under "læs mere her" finder du i højre hjørne fem faner, som mere specifikt kan afdække, hvad der evt. kan være grunden til, at du oplever at teknikken driller i din net- eller mobilbank.