Kronik: Ulige skat­te­be­ta­lin­ger er et ræs mod bunden

 

I dag er der ikke et krav om, at multinationale selskaber offentligt fortæller, hvor meget og hvor de betaler skat, når de opererer inden for EU's grænser. Der er derfor en formodning om, at mange globale virksomheder benytter sig af særlige lavskattelande som Irland, Malta eller Holland.

 

Men vi ved det ikke, for de skal ikke offentliggøre deres skatteoplysninger for hvert EU-land.

 

8. februar 2019 skal regeringen have fornyet den danske linje i EU-forhandlingerne af lovforslaget, som vil skærpe kravene til, hvilke oplysninger multinationale selskaber, der har aktivitet indenfor Europa, skal lægge åbent frem.

 

Et værktøj, der kan udstille, hvem der er knap så villige til at betale skat i de lande, de egentlig har aktiviteter i, og ikke kun de lande, som de kanaliserer overskuddet ud af.

 

Som pensionsselskab og investor på vegne af 400.000 pensionsmedlemmer er skat ikke bare en udgift for os i Pensam.

 

Det er også grundlaget for, at vores medlemmer, som primært arbejder i den offentlige velfærdssektor, kan levere god offentlig service.

 

I mange år har vi i Pensam screenet vores investeringer for at holde øje med, om selskaber overholder internationale konventioner om blandt andet menneskerettigheder, arbejdsmiljø og miljøforurening.

 

I Pensam tager vi skridtet videre og indfører nu skattescreening af vores aktie- og kreditinvesteringer for at overvåge, om de selskaber, vi investerer i, har en kontroversiel skattepolitik.

 

Derfor bakker vi op om EU-direktivforslaget.

 

EU-Kommissionens forslag vil gøre den skattescreening lettere at gå til, fordi vi vil kunne få adgang til oplysninger om indtjening og skat, som vi ikke har i dag, og på den baggrund gå i dialog med selskaberne om problemet.

 

Men samtidig skal vi ikke være naive og regne med, at dette forslag med et knipseslag betyder, at de multinationale virksomheder vil holde op med at skatteoptimere indenfor EU's grænser.

 

Det er jo som udgangspunkt ikke ulovligt at kanalisere selskabers indtjening ud via Holland eller Irland, men det betyder, at vi reelt har skattekonkurrence i EU. I Danmark har vi eksempelvis også sat selskabsskatten ned.

 

Derfor er der brug for et øget europæisk samarbejde om, hvordan vi forhindrer et skattekapløb mod bunden.

 

Vi ønsker at bruge den nye information om skattebetaling til at gå i dialog med de selskaber, som udviser en særlig problematisk adfærd. Og vi bruger Pensams skattepolitik som grundlag for nye investeringer og samarbejder både i dansk og udenlandsk kontekst, så vi sikrer, at vores medlemmers pension vokser ansvarligt.

 

Men det er naivt at tro, at ét dansk pensionsselskab alene kan løse et markant problem, der når helt op på europæisk niveau.

 

Hvis det nye EU-direktivforslag vedtages, vil det betyde, at vi som forbrugere og investorer kan se, hvem der skatteoptimerer eller udnytter lavskatteområder. Det betyder, at forbrugere og investorer kan ændre adfærd. Men det betyder ikke, at de problematiske virksomheder nødvendigvis ændrer den adfærd.

 

Derfor håber og tror jeg, at den øgede transparens, som vil komme, hvis lovforslaget bliver stemt igennem i EU-institutionerne, kan være med til at lægge et politisk pres for en fælles politisk løsning. For hvis det med den nye lovgivning bliver tydeligt, hvor og hvor meget - eller i nogle tilfælde hvor lidt - de multinationale selskaber betaler i skat, så er det en problemstilling, som hverken danske eller europæiske politikere kan ignorere.

 

Fordi de europæiske lovgivere kan ikke nøjes med at lægge ansvaret over på forbrugerne og investorerne alene.

 

De selv samme politikere er nødt til at tage fat i problemets kerne, nemlig at det i dag er fuldt ud lovligt, at EU-landene internt har en ulige skattekonkurrence mod bunden.

 

Derfor er det vigtigt for mig som investor på vegne af 400.000 medlemmer at understrege, at åbenhed skal bruges til at løse problemet.

 

Her skal vi som investorer lægge pres på de multinationale selskaber, der kanaliserer overskud ud via europæiske lavskattelande.

 

Og samtidig skal lovgiverne på europæisk plan stramme reglerne således, at social- og sundhedsassistentens - og alle andre pensionsopspareres - pension vokser på ansvarlig vis og sikrer, at den ulige skattekonkurrence, som EU har i dag, bliver stoppet.