PenSam Bank får top-bedømmelser hos kunder, der skifter bank!

PenSam Bank bliver bedømt helt i top, når kunder skifter bank via den uafhængige banksammenlignings-side Mybanker.dk.

4,9 stjerner ud af 5

Kunder, der skifter bank via Mybanker.dk, har mulighed for at give en bedømmelse af bankerne. Her får PenSam Bank absolut topkarakter: Ud af 5 mulige stjerner scorer PenSam Bank 4,9 stjerner, når kunderne bedømmer banken. Læs mere om kundetilfredsheden.

Kunder fremhæver for eksempel, at de hos PenSam Bank får:

”Meget personlig, venlig og imødekommende service. Vi har særligt lagt mærke til den mere personlige tilgang. Hurtig til at give respons tilbage på vores spørgsmål. Det bedste er selvfølgelig deres tilbud om en billig rente på vores lån, så vi også kunne spare penge :-)”

Flere kan spare ved at skifte bank

Der kan være flere tusinde kroner årligt i besparelse ved at skifte bank. Samtidig viser undersøgelser, at der kun er omkring 7 %, der skifter bank om året (kilde: Tænk, 2014).

Med en uafhængig service som Mybanker.dk er det blevet lettere at overskue, hvor man får det bedste banktilbud og får hjælp til at skifte bank let og enkelt – og dermed spare mange penge.

PenSam Bank har fokus på helt almindelige familiers økonomi. Det betyder, at:

  • Kunderne ikke deles op i A- og B-hold

  • Der er enkle og fair vilkår med få og lave gebyrer

  • Alle kunder får deres egen personlige rådgiver

Overblik og banktilbud på Mybanker.dk

Mybanker.dk er en guide, der hjælper forbrugere med at sammenligne banker og finde vej gennem den jungle af rentesatser, gebyrer og informationer, der findes på bankmarkedet. Forbrugere kan også bruge en gratis service, der giver overblik og konkrete bud på, hvor meget man kan spare ved at skifte bank.