PenSam Logo

Per­son­ligt kundemøde i PenSam Bank sikrede Lis 23.000 kr. mere om året

Lis Hoffmann bookede en time med en af PenSams kunderådgivere i sit lokalområde. Tiden var godt givet ud. For PenSam Bank fik styr på lånene, og nu har Lis og hendes mand råd til nyt tag på deres bondehus.

Del:Print:
Dette er Lis
Lis Hoffmann bookede en time med en af PenSams kunderådgivere i sit lokalområde. Tiden var givet godt ud. For PenSam Bank fik styr på lånene, og nu har Lis og hendes mand råd til nyt tag på deres gamle bondehus. (Foto: Charlotte Holst)

Af Charlotte Holst

De havde egentlig længe talt om at få kigget økonomien igennem. Men Lis Hoffmann og hendes mand havde ikke rigtigt fået gjort noget ved det.

"I nyhederne bliver der jo ofte talt om, at renten falder, og jeg har tit kigget på PenSams opslag om, at man bare kan kontakte dem. Men jeg er nok en af dem, der synes sådan noget kan være lidt svært", siger Lis, der arbejder som SOSU-assistent i socialpsykiatrien i Næstved.

Da muligheden for et personligt møde med en rådgiver fra PenSam Bank i hendes lokalområde dukkede op, greb Lis dog chancen. Hun bookede og mødtes med Jan Møller Larsen, som gennemgik familiens økonomi. Den var tynget lidt af et boliglån med høj rente og nogle forbrugslån. Blandt andet forbrugslånene betød, at Lis havde været tilbageholdende med at kontakte familiens rådgiver i Danske Bank.

"Jeg følte det lidt som om, der var en løftet pegefinger. Jeg ved da godt, det er nogle dumme lån at tage, jeg er jo et voksent menneske. Men det var ikke det, jeg kom for at få at vide. Jeg kom for at få hjælp og rådgivning".

Det fik hun så hos Jan. 

Tryghed og god stemning

Få dage efter deres møde ringede han og fremlagde nogle nye lånemuligheder for Lis. Familien kunne samle alt hos PenSam Bank og gå fra et boliglån på 3,5 procent til et lån hos Totalkredit på 0,5 procent i rente. Deres lån kunne også afvikles hurtigere på grund af den lavere rente. I alt en besparelse på 23.000 kroner om året.

"Der var jo ingen tvivl om, at det skulle vi bare, og det skulle vi have gjort langt tidligere. Tænk at vi - bare ved at lægge kreditforeningslånet til boligen om - kunne spare en masse penge. Hvorfor gav vores tidligere bank os ikke de muligheder", spørger Lis.

Jan spurgte også ind til forbrugslånene under deres personlige møde, men Lis oplevede, at det var i en ganske anden tone.

"Selvfølgelig skal han spørge til det. Men der var ikke noget med, at jeg følte mig dunket oveni hovedet. Han lyttede og fik skabt en god stemning. For en gangs skyld følte jeg mig tryg ved at fortælle om vores økonomi".

Fair og ordentlig behandling

Lis Hoffmann har oplevet dialogen med PenSam Bank som en fremstrakt hånd, hvor hun er blevet taget alvorligt som bankkunde og ikke er blevet efterladt i en blindgyde.

"Det har kørt så fint, og det er meget let at komme i kontakt med Jan. Jeg kan både sende sms’er og ringe, og så vender han hurtigt tilbage. Nu er han på ferie, og det har han også fortalt mig om. Det er virkelig rart. Så hænger man ikke og venter i telefonen uden at komme igennem", siger Lis.

 

Den nye luft i økonomien betyder, at Lis og hendes mand kan få skiftet stråtaget på deres gamle bondehus fra 1877, når det, om få år, trænger.

"Nu kan vi begynde at lave en opsparing, og ifølge PenSam kan vi, om 3 - 4 år, muligvis gå ind og lave om i nogle af lånene, så der bliver mere plads til renovering", siger Lis.

Udsigten til at kunne vedligeholde det lille bondehus, der ligger ude i en skov ved landbyen Everdrup, gør hende glad.

"Da vi købte det i 2001 var det bare sådan: Ahh, hvor er her dejligt. Alt det med, at stråtag og bindingsværk, kræver vedligeholdelse, det tænkte vi ikke så meget over. Vi elsker at have naturen uden for døren".

PenSam har været med til at gøre renovering af huset muligt, og Lis opfordrer andre til at tage til et fysisk kundemøde.

"Selvom det bare var en enkelt time, så gjorde den personlige kontakt og det, at det var lokalt, en stor forskel for mig. Det var tillidsskabende. Jeg har følt mig behandlet fair og ordentligt hele vejen igennem".

Om PenSam Bank

PenSam Bank har fokus på personlig rådgivning og tryghed. 

Som kunde får man - som udgangspunkt - altid samme rådgiver at tale med

PenSam afholder jævnligt fysiske kundemøder rundt om i landet

• PenSam Bank tager udgangspunkt i den enkelte kundes behov for rådighedsbeløb 

Tag en snak med os

Ring til os på 44 39 39 44

Bliv ringet op