PenSam Logo

Brug af be­ta­lings­kort før, under og efter rejsen

Her kan du finde nogle gode råd om, hvordan du undgår at komme i betalingsproblemer før, under og efter rejsen. Har du et PenSam Mastercard med rejseforsikring, er det altid en god idé at læse dem igennem, så du er klar over, hvordan du og din familie er dækket. 

  • Det er altid en god idé at have to internationale kort med på ferien. Eksempelvis et Visa Dankort og et Mastercard. På den måde sikrer du, at du altid kan betale, såfremt beløbsgrænsen på det ene kort er overskredet.
  • Husk at åbne Geografisk sikkerhed på dit Mastercard i Netbanken/Mobilbanken inden din rejse og kontroller at geografisk sikkerhed er aktiveret til netop det land/område, som du rejser til.
  • Opbevar dine kort adskilt. Så undgår du at miste dine kort på en gang, hvis uheldet er ude. Ligger dine kort på mobilen, kan du med fordel tage fysiske kort med, hvis en uventet situation skulle opstå, og du ikke kan bruge kortet på mobilen.   
  • Mister du dit kort, skal du straks spærre det i Mobilbanken eller ringe til PenSam Bank på 44 39 39 44. Du kan også ringe til Nets på 44 89 29 29 ved spærring af Visa Dankort og på 44 89 27 50 ved spærring af Mastercard. Vær' opmærksom på at Nets har døgnåbent. 
  • Beskyt din PIN-kode på dit fysiske kort og slip aldrig dit kort af syne. Gå med ud i baglokalet, hvis tjeneren lige skal finde en terminal. Vær' i det hele taget på vagt overfor misbrug af dine kort og opgiv aldrig dit kortnummer eller andre personlige oplysninger til andre - også selv om det virker troværdigt i situationen. 
  • Skal du leje bil, så husk dit kreditkort og IKKE et Visa/Dankort. Har du ikke et kreditkort (f.eks. et Mastercard), kan du risikere, at biludlejningsfirmaet nægter at udlevere dig en bil. Det står i bilfirmaets forretningsbetingelser, at et kreditkort er påkrævet. Hos nogle biludlejningsfirmaer kan du også opleve, at du kun kan få udleveret bilen mod at tegne en ekstra forsikring, hvis du kun har et debit kort. 
  • Betal altid i lokal valuta, så du undgår at betale en ekstra høj valutakurs.
  • Har du et Visa Debit, kan du kun hæve op til 2.000 kr. pr. dag på kortet. 
  • Følg dit forbrug i Mobilbanken, så du ved, at der ikke umiddelbart er svindel med dit kort.
  • Gem dine kvitteringer, så du kan kontrollere beløbene på din konto, når du kommer hjem
  • Få et overblik over, hvad pengene er brugt til, når ferien er slut. Det er altid en god idé. 
  • Har du et PenSam Mastercard med rejseforsikring, anbefaler vi, at du læser nærmere om regler for bestilling af rejse og afbestilling m.m. i forbindelse med diverse forsikringsdækninger før, under og efter rejsen. Læs nærmere nedenfor. 

Vil du høre mere om kort

Ring til os på 44 39 39 44

Bliv ringet op