PenSam Logo

Brian valgte PenSam Bank og fik gratis skift af To­tal­kre­dit­lå­net: “Vi var slet ikke i tvivl”

Brian og hans kone valgte at flytte til PenSam Bank, fordi de følte de fik en grundigere og langt mere personlig behandling end i deres gamle bank.

Del:Print:
Hos mange banker er du bare et nummer i rækken, og det hele er så fortravlet. Men hos PenSam Bank oplevede vi at få en anderledes grundig og personlig behandling, siger Brian Friis.

Da Brian Friis og hans kone undersøgte mulighederne for at skifte bank, skulle han blandt andet flytte parrets Totalkreditlån. Desuden havde han et ønske om at kunne oprette mange forskellige konti.

- Jeg kan godt lide at have mange små kasser til mine penge. Så ved jeg, hvad der skal gå til opsparing, ferier, teater og så videre, siger han.

Her var han ekstra opmærksom på, om han ville løbe ind i høje gebyrer på de forskellige ydelser, men fik at vide, at hverken de mange konti eller flytning af et Totalkreditlån ville koste noget ved et skift til PenSam Bank, da han ville flytte hele sin privatøkonomi og ejerboliglånet til banken.

-Jan (PenSam-rådgiveren, red.) sagde: “Det gør vi da bare.” Intet af det her har kostet noget. Der har PenSam Bank været rigtig gode.

“Helt åndssvagt”

Brian og hans kone valgte at tage en snak med PenSam Bank, fordi de gennem længere tid havde været utilfredse med deres bank. Gennem FOA bookede de derfor et møde med en rådgiver fra PenSam Bank i Næstved, selvom det ligger omkring en times kørsel fra deres hjem i Torslunde i Holeby på Lolland.

- Der skulle bare ske noget. Så vi tog turen derop, siger Brian, der ikke længere følte, at hans gamle bank prioriterede ham som kunde eller lyttede til ham.

- To gange gik jeg glip af en kreditforeningsrente på en halv procent, da renten var dernede. Det gik simpelthen alt for langsomt, siger Brian.

Han oplevede også, at han på et tidspunkt kunne få en kursgevinst på 400.000 ved at omlægge sit lån. Men her skulle det diskuteres, hvor lang tids afdragsfrihed, han kunne få.

- Vi ville komme til at sidde for det samme, men alligevel skulle vi diskutere, om vi kunne få halvandet eller tre års afdragsfrihed. Vi har gode faste jobs begge to og er ikke i fare for at blive opsagt, så jeg syntes, det var helt åndssvagt, siger Brian, der er ved at videreuddanne sig til pædagogisk assistent. Hans kone er farmakonom.

Blev taget i hånden

Samtalen i Næstved forløb i en behagelig og professionel atmosfære, og Brian og hans kone var ikke i tvivl om, at PenSam Bank skulle være deres nye bank.

- Der var afsat en halv time til mødet, men jeg tror, vi sad der i en time. Jan havde helt styr på det, og det forløb dejligt afslappet, hvor vi kom godt rundt om økonomien. Vi følte, vi blev taget i hånden og ført hele vejen igennem, og så var han åben og ærlig.

PenSam Bank kunne matche alle bankforretningerne undtagen lige renten på et særligt lån til en varmepumpe. Her blev løsningen, at Brian og hans kone fik en såkaldt boligkredit.

- Det betyder, at vi har mulighed for at hæve ekstra og trække lidt ekstra på den, hvis der er brug for det.

Nærvær og FOA Fordele hos PenSam Bank

Brian og hans kone valgte at flytte til PenSam Bank, fordi de følte de fik en grundigere og langt mere personlig behandling end i deres gamle bank.

De føler sig rigtig godt klædt på.

- Vi ved præcis, hvad vi flytter over til, for vi er blevet taget pænt i hånden hele vejen igennem. Alt er ordentligt forklaret, og der har været tid til os, siger Brian.

Parret har nu fået en bank, de synes, er mere nærværende og som har øje for lige præcis dem. Samtidig har de hæftet sig ved et par økonomiske fordele.

- Vi har skelet lidt til de forskellige fordele der er, når man er FOA medlem. Der er jo super gode vilkår, så vi ser frem til et langt og godt samarbejde med PenSam Bank.

Bliv ringet op og tag en snak med os om privatøkonomien

Ring til os på 44 39 39 44

Bliv ringet op
Lars