"Julen varer længe, koster mange penge." Sådan lyder det til slut i 'Højt fra træets grønne top', og det kan de fleste vist godt nikke genkendende til.
Alene på gaver bruger mange af os 5.000 kroner, og læg så dertil alle de andre udgifter, som gør, at julemåneden er den dyreste af dem alle. Lad dig ikke gribe alt for meget af stemningen eller forventningspresset, lyder det fra PenSam Bank.
- Julen er en dejlig tid, og vi vil gerne gøre den ekstra god – især for børnene. Men lad være med at bruge flere penge, end du har, og hvis du har brug for lidt ekstra, så tal med din bank om det inden, så det ikke er i køen på vej hen til kassen, at der skal findes en hurtig løsning, siger Carina Bartholdy Andersen, kundechef i PenSam Bank.
En af måderne, hvorpå du kan få mere plads i julebudgettet, er ved at springe et eller flere afdrag over på eksempelvis dine forbrugslån. Denne løsning kan du som kunde søge om i PenSam Bank. Pengene kan så i stedet gå til julegaver eller til at dække nogle af de mange andre udgifter i julemåneden.
- Midlertidig afdragsfrihed kan lige præcis være det, som gør forskellen i december, og derfor ser vi det som en rigtig god løsning, hvis en kunde ringer og siger, at det kniber med at få råd til det hele i julen, siger Carina.
Det koster julen for en gennemsnitsfamilie
- Gaver: 5.500 kroner
- Transport: 1.600 kroner
- Mad og drikke: 1.600 kroner
- Arrangementer: 1.200 kroner
- Juletræ, etc.: 900 kroner
- Total: 10.800 kroner
< />Gode råd om juleøkonomi
- Spar op hen over året, hvis du har mulighed for det
- Aftal med banken, at du ikke skal betale afdrag i december
- Undgå de hurtige finansieringsløsninger i butikkerne, da de ofte har høje renter
- Tal med banken på forhånd, hvis du kan se, at budgettet kommer til at skride