Muskler/led

​Fælles for mange af FOA-faggrupperne er at de er fysisk krævende. Dette kan lede til muskel- og skeletbesvær. Tal viser, at op imod en fjerdedel af sygefraværet hænger sammen med muskel og skelet påvirkninger i arbejdstiden. Din arbejdsgiver har pligt til at forebygge, at du udsættes for et sundhedsskadeligt fysisk belastende arbejde.  

Det er specielt tunge løft, træk, skub og personflytninger, som er årsag til mange skader på bevægeapparatet. Over længere tid kan disse føre til egentlige nedslidningsskader.
Især tunge løft kan være skadelige for kroppen. Arbejdstilsynet har udviklet et værktøj, der sætter fokus på netop dine tunge løft.

Tag et løftetjek her

Udstrækningsøvelser til dig

De rigtige øvelser kan hjælpe dig med at undgå skader i nakken og skuldrene.  Her på siden finder du enkle øvelser som kan være med til at forebygge skader i led, muskler og sener.
Lav øvelserne på din arbejdsplads sammen med dine kollegaer. Det er godt for både fællesskabet og helbredet. Det eneste det kræver, er en træningselastik. God fornøjelse.