Guide til sundhedsvæsenet

Kender du dine rettigheder i sundhedsvæsenet? Hvad betyder det frie sygehusvalg og behandlingsgarantien for dig? Vores socialrådgivere sidder klar til at hjælpe dig. De kan oplyse dig om dine muligheder og rettigheder.

Savner du et overblik over hvad du har ret til som patient i Danmark?
Her kan du kort læse om nogle af dine rettigheder.

Udredningsgarantien

​Når din læge har henvist dig til undersøgelse på sygehuset, har du ret til at blive undersøgt inden for 30 dage. Hvis dit lokale sygehus (eller andet offentligt sygehuse), ikke kan lave udredningen inden for 30 dage, har du ret til at blive udredt på et privathospital (udvidet frit sygehusvalg). 

 

Behandlingsgarantien

​Når der er stillet en diagnose, er du garanteret behandling inden for 30 dage derefter. Ved visse former for kræft og andre livstruende sygdomme er der fastlagt kortere maksimale ventetider.

 

Det frie sygehusvalg

​Som borger i Danmark har du ret til selv at vælge hvilket sygehus og afdeling du ønsker at bliver undersøgt eller behandlet på. Henvisningen til sygehuset sker via din egen læge. Det frie sygehusvalg gælder ikke, hvis du bliver akut indlagt med ambulance. I sådanne situationer bliver du kørt til det nærmeste sygehus.

Du kan læse mere her

Sådan får du mere hjælp

​Ring til Sundhedscenteret – 44 39 33 41 – på alle hverdage mellem kl. 8.30 og 16.00. En socialrådgiver sidder klar til at guide dig, så du kan få råd og vejledning i hvordan du bedst muligt finder rundt i det offentlige sundhedsvæsen.

I fællesskab forsøger vi at få dig hurtigere igennem sundhedsvæsnet, så du kan blive rask, fortsætte på dit arbejde og undgå langtidssygemeldinger.