Denne forsikring er en del af din pensionsordning, hvis du er i Pensionsordningen for ledere eller er under FOA's Kost og Service sektor.
Hvis du er privatansat under DI/SBA overenskomst, er du dækket af Hold Fast Privatansat.
Læs mere her.
Hvornår kan jeg bruge min Hold Fast Gruppeforsikring?
Den er relevant for dig, hvis du er syg eller skranter og har brug for støtte og/eller behandling. Ring til vores socialrådgivere og hør om du er omfattet af forsikringen, og hvordan den kan hjælpe dig.
Læs faktaark om forsikringen
Find betingelserne her
Du får din egen erfarne socialrådgiver
Når du vil bruge Hold Fast Gruppeforsikring, ringer du til PenSam's socialrådgivere.
Vi har 25 års erfaring og et grundigt overblik over de mange regler og lovgivninger på området.
Socialrådgiveren og du taler sammen om din situation, gennemgår dine muligheder og rettigheder og ser på forskellige løsninger.
Rådgiveren hjælper dig gerne med at kontakte din kommune, læge eller andre vigtige personer hvis nødvendigt.
Din rådgiver følger dig hele vejen
Din socialrådgiver følger dig efter behov. Rådgiveren hjælper dig med at finde rundt i de offentlige tilbud, tilbud på din arbejdsplads med videre.
Rådgiveren kan eventuelt supplere med at tildele dig behandling. Alt efter hvilken Hold Fast forsikring du har, er der forskellige behandlinger du kan få. Det kan for eksempel være, fysioterapeut, kiropraktor, psykolog og andre specialister. Eller du kan bruge vores sundhedsfaglige rådgivning.
Evt. kontakt til kommune, arbejdsgiver, læge og specialister sker efter aftale med dig. Din socialrådgiver har tavshedspligt.
Har du spørgsmål
Har du noget du gerne vil vide mere om, så er du velkommen til at ringe til os på 44 39 33 41.