Marianne fik hjælp til at tackle sin stress

Stresscoaching reddede Marianne fra sygemelding

Marianne Kramer havde tydelige symptomer på stress, men ville ikke sygemeldes. Så hun kontaktede PenSam og fik et forløb hos en stresscoach. Det var i sidste øjeblik. I dag har hun lært at “glo tomme huller i luften.”

Tekst og foto: Charlotte Holst

Blodprop i hjertet

Marianne Kramer er en energisk kvinde. Hun arbejder 33 timer om ugen i en børnehave i Broager ved Gråsten, hvor hun bor med sin familie. Hun er tillidsrepræsentant og har svært ved at sige nej til opgaver. Men faktisk har hun også tidligere oplevet, at hendes krop sagde tydeligt stop. For seks år siden sendte en blodprop i hjertet hende til tælling.

Efter det passede jeg på mig selv gennem tre år. Jeg brugte naturen, gik ture og løb med en kollega. Det var min måde at tackle det på. Jeg kan godt lide at handle mig ud af tingene.

Marianne siger ofte ja og involverer sig. Derfor røg hun gradvist op i tempo igen, trods den alvorlige oplevelse.

Som tillidsrepræsentant er der jo altid noget at kaste sig ind i. Samtidig er der besparelser og så videre, som man jo ikke selv er herre over, der skaber et pres. Så ja, jeg blev stille og roligt æltet ind i maskinen igen.

Lyntog på øverste etage

De stress-symptomer, hun havde hørt om så mange gange fra sygemeldte kolleger, dukkede nu op hos hende selv. Hyppigere og med stadig større styrke. En dag havde jeg en omsorgssamtale med en stressramt kollega og pludselig sagde hendes mand, der var bisidder: hvem passer egentlig på dig Marianne? Det var jo mig, der burde have overskuddet, men jeg udstrålede simpelthen træthed og udmattelse, siger hun.

Efter sin blodprop har Marianne oplevet ‘hjertespasmer’ i pressede situationer. Dem var der nu også kommet flere af. Jeg kunne mærke det her hurtigt galopperende hjerte og kunne ikke finde ro. Jeg glemte aftaler, kunne ikke huske folks navne og vågnede klokken 3 om natten, hvor lyntoget bare kørte på øverste etage.

Stirre ud i luften

Marianne vidste godt, at hun burde have ringet til lægen den eftermiddag. Men som sidste udvej søgte hun hjælp hos PenSam. Hun fik tildelt fem samtaler med en stresscoach.

Allerede første samtale var meget beroligende. Jeg var i et flush af virvar og tanker, men hun trak simpelthen hastigheden på samtalen ned. Det var meget livgivende.

Coachen gav Marianne øvelser. I starten syntes hun dog, at nogle af dem var noget hokus pokus.

Hun ville have mig til at stirre ud i luften i tre minutter og “glo tomme huller i luften.” Jeg må indrømme, jeg tænkte: ej, come on, hvad kan det nu hjælpe?

Men da hun lærte det, viste det sig at have en rar og beroligende effekt, og der er kommet langt flere minutter på. Jeg begyndte at bruge havestuen meget til at sidde og se på fuglene på foderbrættet. Naturen har en god effekt på mig.

Hvem bruger lænestolen?

Marianne fik også redskaber til at dulme tankemylderet og til at sige fra over for opgaver. Noget hun er blevet langt bedre til i dag. Hun er overbevist om, at coaching-forløbet bremsede en sygemelding, og nu ved hun, at hun skal reagere endnu tidligere en anden gang.Jeg har lært at bruge redskaber, der er tæt på mig, som er givtige for mit velbefindende - for eksempel naturen. Vores verden går så stærkt, og nogle gange bliver vi ramt på bagsmækken. Jeg tænker ind imellem på min far og farfar. Når de kom hjem fra arbejde, satte de sig i lænestolen og faldt måske i søvn under avisen. Hvem gør egentlig det i dag?