Om at gå på pension

Har du besluttet dig for snart at gå på pension? Eller er du stadig lidt i tvivl?

For mange er det en stor beslutning at sige farvel til arbejdet. Derfor er det også godt at vide, at der kan være flere måder at gøre det på.

◄ Se vores gode råd, der kan hjælpe dig på vej til pension, efterløn eller måske delpension.

Planlægger du først at gå på pension om nogle år, så læs hellere:

Forbered dig på at gå på pension

En stor beslutning

​At gå på pension er en af de helt store omvæltninger i de flestes liv.

Mange ting forandrer sig på én gang. Nogle bekymrer sig for, hvordan hverdagen bliver, for økonomien, livsglæden eller den måde andre vil opfatte dem på. Eller frygter at miste fællesskabet med gode kolleger.

Andre har glædet sig i årevis til at gå fra. Efter et langt arbejdsliv ser de bare frem til god tid med campingvogn, rejser, interesser eller børnebørn.

Campingvogn_491x150.jpg

Sådan får du pensionen udbetalt nu

Hvad enten du tøver lidt med at gå på pension, eller du er helt klar, har vi samlet lidt inspiration og gode råd til at hjælpe dig på vej.

Hvornår er det rette tidspunkt?

​Skåret helt ind til benet, er der især tre ting, der betyder noget for, hvornår du skal vælge at gå på pension:

  • Helbred
  • Økonomi
  • Familie og livsform

Helbred.png
Helbredet spiller en afgørende rolle for mange i forhold til, hvornår det er tid at stoppe på arbejdsmarkedet. Føler du dig nedslidt, ser du sikkert frem til at kunne gå på pension.

Der er flere forskellige muligheder for at få pension fra PenSam udbetalt før, du kan gå på folkepension. Eller mulighed for at få råd til at trappe ned i arbejdstid ved at få udbetalt delpension fra PenSam.

Læs mere under: Hvilke muligheder har du?

Er du helbredsmæssigt i ”god stand”, er det måske andre ting, der er vigtige for din beslutning.

Oekonomi.png
For mange spiller økonomi en stor rolle for, hvornår de kan gå på pension.

Quick guide

  1. Få overblik over, hvor du får penge fra, når du stopper med at arbejde

    Få overblik over din pension

  2. Sammenlign pensionen med din løn i dag
    En tommelfingerregel er, at du har en ok pension, hvis du som pensionist vil få omkring 80% af den indtægt, du har i løn.
     
    Er din løn på 250.000 kr. i dag, vil en samlet pension inklusive folkepension på ca. 200.000 kr. ofte være helt fornuftig.
     

    Sammenlign din pension med din løn 

  3. Se hvad der påvirker din økonomi som pensionist
    Det har for eksempel stor betydning, om du er samlevende eller gift. Mange ting er billigere, når man er to. Omvendt skal du være forberedt på, at din partners økonomi og planer om pensionering i høj grad påvirker, hvor mange penge, du får som pensionist, fordi der kan ske modregning i din folkepension.
     

    Læs mere om modregning 

    Klik på linket nedenfor. Så får du bedre forudsætning for at vurdere, om den udbetaling, du har udsigt til, passer til de behov du har, og de ændrede vilkår, der gælder, når du bliver pensionist. 

    Se hvad der i øvrigt påvirker din økonomi som pensionist

     

    Nedenfor under ”Her er dine muligheder” kan du læse, hvad du har af mulighed for at få mere i pension.

Familie_og_livsform.png
Penge er ikke alt. I bund og grund handler et godt seniorliv slet ikke så meget om økonomi. I hvert fald hvis man skal tro dem, der allerede ér gået på pension!

Det er rart at have råd til at fortsætte med et liv, der er omtrent, som man kender det - og gerne med råd til lidt, der forsøder tilværelsen.  Men godt helbred og gode familierelationer betyder ofte allermest.

Har du en partner, er det især vigtigt at få talt godt igennem, hvad jeres forventninger til hinanden er – særligt hvis I ikke følges ad på pension. Går ”livet videre” som om intet var hændt? Skal den nye pensionist overtage madlavning og rengøring på ”fuld tid” 😊

For de fleste fungerer det godt fortsat at have lidt fast struktur på hverdagen. For eksempel ved at dyrke interesser og sørge for aktiviteter og motion i dit nye seniorliv. Det gælder ikke mindst, hvis du er enlig og mister den daglige sociale kontakt fra arbejdet.

Ved du, at du er typen, der måske kan få lidt svært ved at ”komme ud af døren”, er det klogt at få startet nogle aftaler op, inden du går på pension. Det kan fx være sport, foreninger eller frivilligt arbejde.

En mulighed er at vælge en gradvis overgang til livet som pensionist. Du kan undersøge, om der på dit arbejde er særlige seniorordninger. Kan du få lov at gå ned i arbejdstid, kan du få delpension fra PenSam.

Læs om delpension

Læs om inspiration til seniorlivet nedenfor

 

Book et telefonmøde, så kan vi hjælpe med vejledning.

call2actionBookMoede.jpg

Hvilke muligheder har du?

​Ved du, at der er flere forskellige muligheder for at få udbetalt din pension fra PenSam – i nogle tilfælde også mens du stadig arbejder?

  • Du kan få udbetalt din PenSam-pension før din folkepension
    Du kan typisk begynde at få udbetalt din månedlige pension fra PenSam fem år før din folkepensionsalder. Men du skal være stoppet i det arbejde, hvorfra der blev indbetalt til PenSam
  • Du kan få delpension mens du stadig arbejder
    Du kan få en delvis udbetaling af din månedlige pension, mens du stadig arbejder - hvis du går ned i arbejdstid

    Læs mere om delpension

  • Du kan få pension fra PenSam og efterløn samtidig
    Er du med i efterlønsordningen, giver det dig god mulighed for at stoppe med at arbejde inden folkepensionsalderen.  

  • Du kan – måske – få udbetalt et engangsbeløb
    Har du sparet op til et engangsbeløb i din pension, kan du få det udbetalt op til 5 år før, du kan få folkepension, uanset om du er stoppet med at arbejde

    Log ind via Min side og se, om du kan få et engangsbeløb

Læs mere om udbetaling

Eller book en rådgiver for at høre mere om dine muligheder

Hvad bør du ellers overveje?

​Når du planlægger at få udbetalt din pension, er der et par ting, det er godt at vide og tage med i dine overvejelser:

  • Den livsvarige alderspension bliver kun udbetalt til dig
    Alderspensionen fra PenSam er livsvarig. Det vil sige, at du får penge hver måned, så længe du lever - uanset hvor gammel du bliver. Til gengæld bliver der ikke udbetalt noget af pensionen til dine efterladte, når du dør. Derfor kan det være klogt at få gang i udbetalingen til dig selv hurtigst muligt, så du får mest muligt glæde af pengene.
  • Du kan få en højere pension hver måned ved at vente
    På den anden side kan du få en højere pension pr. måned, hvis du venter med at begynde på udbetalingen. Så har du helbred og energi til det, eller har du hårdt brug for en højere pension, kan det være en løsning. 
     Skubber_pengesaekke_491x225.png
    Der er ret stor forskel på, hvor meget du får udbetalt hver måned resten af livet, afhængig af om du begynder udbetaling som 62-årig, 65-årig og 70-årig. 
     

    Log ind på pensionsinfo.dk og se hvor stor forskel der er

    Du kan vente med at få både folkepensionen og pensionen fra PenSam.

    Vær dog opmærksom på, at højere udbetaling fra PenSam kan føre til modregning i folkepensionen, så din samlede pension måske ikke bliver så meget større, hvis du udsætter den, undtagen hvis du også udskyder folkepensionen.
  • Du kan booste pensionen de sidste år, du sparer op
    En mulighed er også at benytte sig at lade mest muligt at din indbetaling til pension blive sparet op i en Aldersopsparing. Det er en form for pension, som ikke bliver modregnet i folkepensionen, og som du for alvor kan spare op til, fra fem år før du kan gå på folkepension.

    Sådan får du mere ud af din pension

  • Planlæg udbetalingen
    Har du – og/eller din partner – forskellige typer udbetaling, for eksempel ratepension og livsvarig pension, eller måske noget friværdi i hus eller lejlighed, kan der i nogle tilfælde være en fordel i at planlægge udbetalingen i en særlig rækkefølge.

Book et telefonmøde for at få mere at vide om dine muligheder.

call2actionBookMoede.jpg

Sådan får du din pension

​Når du har besluttet, hvad du vil, er det tid til at gå direkte til, hvordan du får pengene udbetalt.

Udbetaling

Kom godt i gang med livet som pensionist

​Til dig der har truffet beslutningen om at gå på pension, har vi samlet gode råd og tips til at få den bedste starte på dit liv som pensionist.

Faa_mere_inspiration.png

Godt at vide når du får pension fra PenSam

Lykke i seniorlivet – læs mere hos ATP

Se gode råd og lokale aktiviteter hos Ældresagen

Forbered dig på livet som pensionist (gode råd hos ATP)

FOA’s seniorklubber

Du har særlige økonomiske fordele som pensionist i PenSam:
 

20% rabat på forsikringer af indbo, hus, bil m.v

Var denne information brugbar?

Tak for din feedback

Hvad var brugbart på siden?

Tak for din feedback

Hvordan kan vi forbedre siden?

Tak for din feedback

Tak for din feedback

Din kommentar er modtaget. Vi sætter stor pris på din feedback.