Om modregning af ydelser

​Når du får udbetalt pension fra PenSam, kan det i nogle tilfælde påvirke, hvad du eller din ægtefælle/samlever er berettiget til at få udbetalt i ydelser fra det offentlige.

Hvilke ydelser kan blive påvirket?

I listen kan du se, hvilke udbetalinger fra det offentlige, der kan blive påvirket, hvis du får et engangsbeløb eller en løbende  pension fra PenSam.

Om disse ydelser bliver reguleret, afhænger af din og eventuelt din ægtefælle/samlevers samlede indtægt og formue.  

Ydelse der kan blive påvirket​​: ​Ved udbetaling af:

Engangs-beløb​*

Løbende​​​udbetaling​
Børnetilskud / friplads​
​X
Kontanthjælp​ X​ ​X
Ressourceforløbs-ydelse​ ​X
Førtidspension​ ​X
Dagpenge / ledighedsydelse​ ​X
Sygedagpenge​
Boligstøtte /-ydelse​ ​X ​X
Efterløn / fleksydelse ​X ​X
Folkepension, grundbeløb​
Folkepension, tillæg​ ​X
​Ældrecheck ​X ​X
Helbredstillæg​ ​X ​X
Varmetillæg​ ​X ​X
Personligt tillæg​ ​X ​X
 

Modtager du en ydelse, der ikke er nævnt, så kontakt din kommune eller læs mere på borger.dk.
*Er der tale om et engangsbeløb udbetalt i forbindelse med kritisk sygdom ser kommunen bort fra beløb op til 150.000 kr. i op til 5 år efter beløbets udbetaling.

Hvem skal du give besked?

Se nedenfor, hvor du skal give besked, hvis du har ændringer i din formue eller indtægt.

Hvis du modtager:​ Skal du give besked til:​

​Børnetilskud / friplads

Udbetaling Danmark​ / din kommune

Kontanthjælp​

Ydelsesservice i din kommune

​Ressource-forløbsydelse

Ydelsesservice i din kommune

​Førtidspension

Udbetaling Danmark

Dagpenge / ledighedsydelse​

Din a-kasse / Ydelsesservice i din kommune

​Boligstøtte

Udbetaling Danmark

Efterløn / fleksydelse​

​Din a-kasse / Udbetaling Danmark

​Folkepension

Udbetaling Danmark

​Ældrecheck

Udbetaling Danmark

​Helbredstillæg

Udbetaling Danmark

Varmetillæg​

Udbetaling Danmark

Personligt tillæg​

Udbetaling Danmark

   

Indbetaling til pension kan øge din skattepligtige indtægt

Selv om du ikke har fået noget udbetalt fra PenSam, kan din pension alligevel påvirke andre ydelser, du får, for eksempel boligstøtte. Få forklaringen her.

Når din arbejdsgiver indbetaler til din pension, sker det som hovedregel uden, at der bliver betalt skat af pengene. Derfor skal du til gengæld betale skat, når du til sin tid får din pension fra PenSam udbetalt.

Der er dog to undtagelser, hvor der skal betales skat af indbetalingen til PenSam. Til gengæld er udbetalingen så skattefri. De to undtagelser er:

  • Din betaling for at have gruppeforsikringer (Summer ved førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald)
  • Din eventuelle indbetaling til produkterne Aldersopsparing eller Aldersforsikring

Har du indbetaling til disse pensionsprodukter, skal du betale skat af det beløb, der bliver indbetalt til dem. Derfor øger det din skattepligtige indtægt – og derfor påvirker det beregningen af blandt andet boligstøtte.

Normalt vil dette ske automatisk via din forskudsregistrering hos SKAT. Men er der sket ændringer for nyligt, kan det ske, at disse indbetalinger ikke er kommet korrekt med på forskudsregistreringen – og dermed også at grundlaget for beregning af boligstøtte ikke har været korrekt.

Var denne information brugbar?

Tak for din feedback

Hvad var brugbart på siden?

Tak for din feedback

Hvordan kan vi forbedre siden?

Tak for din feedback

Tak for din feedback

Din kommentar er modtaget. Vi sætter stor pris på din feedback.