Vil du på efterløn?

Du kan tidligst gå på efterløn, når du fylder 60 år - og højst i 5 år. Hvilke regler der gælder for dig, afhænger af, hvornår du er født.

Du skal kontakte din a-kasse for at få de præcise oplysninger om efterløn.

Læs mere hos FOA's a-kasse

Hvornår kan du gå på efterløn?

​Find din efterlønsalder og se hvor lang tid, du kan være på efterløn.

Find din efterlønsalder

Hvad kan du få i efterløn?

​Hvad du kan få udbetalt i efterløn afhænger i høj grad af, hvad du i øvrigt har af indtægt og/eller hvad du har sparet op til pension. Det afhænger også af din alder, fordi der gælder forskellige regler.

Vi anbefaler, at du kontakter din a-kasse. Du kan også selv lave en beregning på: Efterlønsberegner

Se også regneeksempel nederst på siden. 

Du kan få pensionen udbetalt

​Når du går på efterløn, kan du vælge, om du vil have din pension fra PenSam udbetalt samtidig. Det gælder både din månedlige pension, og hvis du har et engangsbeløb i din pensionsordning.

Hvis du går på efterløn tidligst muligt, anbefaler vi dig generelt at få din månedlige pension fra PenSam udbetalt samtidig med din efterløn, da du i denne situation bliver modregnet i efterlønnen for din pensionsopsparing - uanset om du får din pension udbetalt eller ej.

Du skal dog være opmærksom på, at din månedlige pension fra PenSam kan blive større, hvis du venter med at få den udbetalt, til du går på folkepension. Det kan altså have betydning for din økonomi, når du bliver folkepensionist, hvad du vælger.

Omvendt skal du huske, at din månedlige pension fra PenSam ikke udbetales til dine efterladte. Det kan tale for at begynde udbetalingen så tidligt som muligt.

Se regneeksempel.
Her kan du se to eksempler, der viser, hvad det betyder for din indtægt som efterlønner og som folkepensionist - om du vælger at få udbetalt din alderspension fra PenSam samtidig med efterlønnen eller ej. 

Eksemplerne er for en enlig med en løn på 260.000 kr.

Hvis du går på efterløn 5 år før du kan få folkepension:



Hvis du går på efterløn 3 år før du kan få folkepension:

Dine forsikringer

Hvis indbetalingen til din pension stopper, fordi du går på efterløn, er du som hovedregel dækket af forsikringer ved kritisk sygdom og dødsfald i 12 måneder efter, at indbetalingen til din pension stoppede – dog højst til du fylder 65 år.

Begynder du på udbetaling af din livsvarige alderspension fra PenSam inden for 12 måneder efter, at indbetalingen til din pension er stoppet, bevarer du forsikringen på 450.000 kr. ved dødsfald frem til du fylder 65 år.

Sådan gør du

​Vil du have udbetalt din alderspension, når du går på efterløn, kan du bruge vores guide til udbetaling af alderspension. 
 

Guide til udbetaling

Var denne information brugbar?

Tak for din feedback

Hvad var brugbart på siden?

Tak for din feedback

Hvordan kan vi forbedre siden?

Tak for din feedback

Tak for din feedback

Din kommentar er modtaget. Vi sætter stor pris på din feedback.