Få mere ud af din pension

For mange er indbetaling til en Aldersforsikring en rigtig god idé.

Hvornår er en Aldersforsikring en god idé

​Aldersforsikring er en god idé for dig, der arbejder og gerne vil sikre, at du får mest muligt ud af indbetalingen til din pension.

Aldersforsikring kan især være en god idé, hvis:

  • Der er mindre end 5 år til, du kan gå på folkepension
  • Du betaler IKKE topskat
  • Din ægtefælle/samlever er i arbejde

Kan du svare ja til disse punkter, er det som hovedregel altid en god idé at vælge at bruge en del af din indbetaling til en Aldersforsikring.

fordelefordig.PNG
Med en Aldersforsikring får du disse fordele:

  • Aldersforsikring modregnes ikke i folkepensionen
  • Udbetalingen er skattefri

sådanGørDu.PNG

Vi anbefaler, at du booker en samtale med en pensionsvejleder, så I sammen kan finde ud af, hvordan du får mest muligt ud af din pension. Når du booker, skal du vælge kategorien ”Skal du på pension”.

call2actionBookMoede.jpg

Selv om Aldersforsikring som hovedregel er en god idé at vælge, kan der være særlige forhold, der gør en undtagelse. Derfor kan du forberede dig på følgende emner, som vil indgå i vejledningen:

Emner.png

  • Din partners nuværende og kommende indkomstforhold – og hvad det betyder for dit valg af opsparingsform. Modtager din partner offentlige ydelser, kan de blive påvirket
  • Jeres nuværende økonomi – da du ikke får fradrag for indbetalingen og dermed kommer til at betale lidt mere i skat, hvis du vælger Aldersforsikring
  • Dine planer for dit pensionsliv og din tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – har du fx tænkt dig at benytte dig af delpension eller efterløn
  • Dit behov for sikring af dine efterladte
  • Størrelsen af din indbetaling og dermed dine muligheder for at udnytte det høje loft for indbetaling til Aldersforsikring fra de sidste 5 år inden din folkepensionsalder
  • Om du indbetaler til Aldersforsikring eller Aldersopsparing andre steder, så der er styr på, at loftet for indbetaling ikke bliver overskredet

DetteErDineMuligheder.PNG
Du kan indbetale til Aldersforsikring i PenSam på to måder:

  • Du kan enten vælge, at en del af din nuværende indbetaling til pension bliver brugt til en Aldersforsikring
  • Eller du kan vælge at bede din arbejdsgiver om at få indbetalt et ekstra beløb til din pension hver måned

I begge tilfælde skal du booke en aftale med en pensionsvejleder, så I sammen kan aftale en ændring af din pensionsordning.

Så meget kan du indbetale

  • ​Hvis der er MERE end 5 år til du kan gå på folkepension, må du højst indbetale 5.200 kr. (2019) om året.
  • Hvis der er UNDER 5 år til, du kan gå på folkepension, må du indbetale op til 48.000 kr. (2019).

aldersforsikring 495px.png
Loftet gælder samlet for indbetaling til alle Aldersforsikringer eller Aldersopsparinger - også i andre pensionsselskaber.

Du kan indbetale det høje beløb, også efter at du har nået folkepensionsalderen, men højst i 20 år efter din tidligste pensionsudbetalingsalder.

Vær dog opmærksom på, at du IKKE kan indbetale op til det høje loft på 48.000 kr. efter, at du har fået udbetalt pension (alderspension, delpension, ratepension, alderssum - eller hele pensionsordningen i utide mindre end 10 år før folkepensionsalderen). Har du fået udbetalt pension, kan du med virkning fra det efterfølgende kalenderår højst indbetale 5.200 kr. om året.

GODTATVIDE.PNG

  • Aldersforsikring bliver udbetalt som et engangsbeløb
  • Aldersforsikringen udbetales til dine efterladte, hvis du ikke selv når at få pengene
  • Størrelsen af den forventede udbetaling kan ændre sig, hvis der sker ændringer i dine indbetalinger, i beregningsgrundlaget eller i i pensionsordningens værdi.
  • Der er ikke skattefradrag for indbetaling til Aldersforsikring, som der ellers er, når du indbetaler til den livsvarige pension

    Vælger du, at en del af din nuværende indbetaling til pension skal bruges til Aldersforsikring, vil du derfor blive beskattet af den del af indbetalingen fra din arbejdsgiver, der indsættes på Aldersforsikring. Det er derfor en god idé at ændre din forskudsregistrering hos SKAT.

    Til gengæld medfører den seneste pensionsreform, at du får et større fradrag for de penge, der bliver indbetalt til din øvrige pension i PenSam.

Var denne information brugbar?

Tak for din feedback

Hvad var brugbart på siden?

Tak for din feedback

Hvordan kan vi forbedre siden?

Tak for din feedback

Tak for din feedback

Din kommentar er modtaget. Vi sætter stor pris på din feedback.