Overføre pension

​Har du en pension fra et tidligere arbejde, er det som regel en god idé at overføre den til PenSam. På den måde er du sikker på kun at betale omkostninger ét sted. Det sikrer dig en større opsparing til pension. Samtidig får du et bedre overblik over din pension.

Hvornår er det en god idé?

​Det er næsten altid en fordel for dig at samle dine pensioner.

Har du pensionsordninger fra tidligere jobs, betaler du som regel omkostninger i hver af disse ordninger. Samler du dem, betaler du kun omkostninger ét sted. På den måde får du mere i pension, ofte uden at det koster dig en krone.

Du kan også have forsikringer ved sygdom og dødsfald, du betaler for flere steder. Måske har du ikke brug for det, og på den måde kan du måske spare endnu mere – og dermed øge din pension.

Hvad får jeg ud af det?

​I eksemplerne kan du se, hvor meget ekstra opsparing til pension, du kan opnå, hvis du sparer penge ved at samle din pension i PenSam.

Så meget ekstra opsparing til pension har du, når du er 65 år*

 

                  

Fra du er  

Hvis du sparer 500 kr. om året

Hvis du sparer 1.000 kr. om året​

 

Hvis du sparer 1.500 kr. om året

 

​25 år  ​19.150 38.300​ 57.400
​35 år ​14.250 28.500​ 42.700​
​45 år 9.500 19.000 ​28.500
​55 år 4.800 9.600​ 14.500​​

*Beregningerne er lavet under forudsætning af, at du overfører din pension til Fleksion, og at det sparede beløb forrentes med 3,5% årligt frem til pensionsalderen. Beløbene er vist i købekraft.

Hvad du kan få ud af at samle din pension i PenSam, afhænger blandt andet af hvad du betaler i omkostninger i den eller de ordninger, du overflytter, eller hvad du eventuelt kan spare på forsikringer ved kun at betale ét sted.

Hvad koster det?

​PenSam tager ikke gebyr, når du overfører en pension til os.

Hvordan gør jeg?

​Ring til os på 44 39 32 45, så hjælper vi dig med at få overført din pension. 

Du kan også udfylde og underskrive vores blanket. Vær opmærksom på, at du enten skal printe blanketten og sende den til os pr. brev, eller scanne den og maile den til os.

Udfyld blanket

Vi anbefaler dig at tale med en af vores kunderådgivere, inden du overfører en tidligere pensionsordning, eller se på blanketten, hvad du skal være opmærksom på.

Er du i tvivl om, hvilke pensionsordninger du har, kan du se det på pensionsinfo.dk. Her finder du også det police- eller aftalenummer, som du skal oplyse til os, for at vi kan sørge for at samle din pension i PenSam.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

​Er du tæt på pensionsalderen, ramt af sygdom eller ansat i fleksjob, kan der være særlige forhold, du skal overveje, før du overfører din pension. Det samme gælder, hvis du har en særlig garanti knyttet til din tidligere pension. Ring til os og hør, hvad der er bedst i din situation.  

Opsparing og forsikringer kan ændres

I PenSam bliver det overførte beløb anvendt til den type opsparing og/eller forsikring, som findes i din pensionsordning i PenSam.

I pensionsaftaler i Tradition bruges det overførte beløb til både opsparing og forsikringer. Vær desuden særligt opmærksom på, at:

  • hvis du har en alderssum eller kapitalpension, bliver de altid - efter fradrag af statsafgift - ændret til en aldersforsikring i PenSam. Aldersforsikring i Tradition udbetales ikke til efterladte. 
  • der er ikke mulighed for at have en ratepension i Tradition

I pensionsaftaler i Fleksion bruges hele det overførte beløb til opsparing. Ofte kan der overføres til samme slags opsparing, som du har i den ordning, du flytter fra. Vær dog opmærksom på, at:

  • hvis du har en alderssum eller kapitalpension, bliver de altid - efter fradrag af statsafgift - ændret til en aldersforsikring i PenSam. Aldersforsikring i Fleksion kan udbetales til efterladte.

Udbetaling ved dødsfald
Hvis du har indsat en bestemt person til at modtage udbetaling ved dødsfald i din tidligere ordning, følger denne bestemmelse ikke med over til PenSam. Du skal derfor give os besked, hvis du har særlige ønsker til, hvem der skal modtage udbetaling fra din pensionsordning, hvis du mister livet. Ellers sker en eventuel udbetaling til "nærmeste pårørende", som det er fastlagt i loven, der får udbetalingen.

Sådan bestemmer du, hvem der skal have udbetalingen ved dødsfald