Nej, det har umiddelbart ingen betydning for dig, der er på vej på pension lige nu. Eller for dig der lige nu overvejer, hvornår du skal gå på pension. Ingen kunder i PenSam har oplevet et fald i værdien af pensionsdepotet på trods af store aktiekursfald. Det er fordi, pensionen i PenSam er med gennemsnitsrente. Det betyder, at vores investeringsafkast udjævnes over årene. Vi har derfor en stødpude, som har kunne klare de store kursfald.
Du er derfor ikke anderledes stillet, hvis du går på pension nu, end du var for nogle måneder siden. Og tilsvarende behøver du ikke lade situationen påvirke, om du vil gå på pension nu eller udskyde det.
Uanset hvornår du går på pension, gør vi alt, hvad vi kan, for at mindske risikoen for at skulle nedsætte størrelsen af pensionen. Det gør vi ved at opbygge en stødpude i gode år med høje investeringsafkast, som vi kan trække på i mindre gode år.
Kun hvis kursfaldene bliver endnu mere ekstreme og fortsætter i mange år, kan det i yderste konsekvens blive nødvendigt at nedsætte pensionen.