PenSam Logo

God sel­skabs­le­del­se

PenSam’s bestyrelser har løbende fokus på god selskabsledelse, på baggrund af både Finans Danmark ledelseskodeks og anbefalingerne for god selskabsledelse.

God selskabsledelse

 

PenSams bestyrelser forholder sig løbende til bestyrelsernes kompetencer og uddannelsesbehov, herunder hvorvidt bestyrelsessammensætningen er optimal, samt samarbejdet med direktionen, ligesom bestyrelserne årligt gennemfører en selvevaluering. Bestyrelsesmedlemmerne i PenSam Pension og PenSam Bank, der er tiltrådt siden 1. januar 2017, har desuden deltaget på et af de af Finanstilsynets godkendte grundkurser for bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Sådan arbejder PenSams bestyrelser med god selskabsledelse:

 

  1. Bestyrelserne drøfter årligt selskabets strategi
  2. Bestyrelserne fastlægger årligt en årsplan for bestyrelsens arbejde
  3. Bestyrelserne påser, at selskaberne har kapitalstrukturer, som understøtter selskabernes strategi og langsigtede værdiskabelse
  4. Bestyrelserne gennemgår og godkender retningslinjer for direktionen
  5. Bestyrelserne har løbende fokus på bestyrelsens sammensætning og behov for tilførsel af yderligere kompetencer
  6. Bestyrelserne gennemfører årligt selvevalueringer, hvor bestyrelsernes kompetencer, uddannelsesbehov og bestyrelsessammensætning drøftes
  7. Bestyrelsen evaluerer årligt samarbejdet med direktionen. Dette sker uden direktionens deltagelse.
  8. Oplysninger om bestyrelsesmedlemmer (stilling, alder, køn, ledelseshverv, indtrædelsestidspunkt og valgperiode) ligger offentligt tilgængeligt
  9. Der er udarbejdet en fælles lønpolitik for PenSam koncernen, der godkendes af generalforsamlingerne og der oplyses om vederlag til direktion og bestyrelse i selskabernes årsrapporter
  10. Bestyrelserne tager stilling til og redegør i ledelsesberetningen for de væsentligste strategiske forretningsmæssige risici, risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsen samt for selskabets risikostyring
  11. Der er regelmæssig dialog og informationsudveksling mellem revision og bestyrelse
  12. I udvælgelse af ekstern revision lægges der vægt på, at der er kompetencer til at løfte revisionen af hele PenSam koncernen. Ekstern revision varetages af et stort anerkendt revisionsfirma, som forventes at have alle de nødvendige kompetencer til deres rådighed
  13. Bestyrelserne inviterer fagspecialister til bestyrelsesmøderne, ligesom der efter behov arrangeres individuelle møder mellem bestyrelsesmedlemmer og specialister. Derudover deltager specialister, efter behov, som oplægsholdere på uddannelsesseancer for den samlede bestyrelse
  14. Der er etableret en whistleblowerordning for selskaberne i PenSam koncernen

 

Mangfoldighed i bestyrelserne

 

PenSam ser mangfoldighed som en styrke, der kan bidrage positivt til selskabernes udvikling, risikostyring, robusthed, succes og vækst.

Bestyrelserne ønsker via mangfoldighed at øge kvaliteten af deres arbejde og samspil, blandt andet gennem en forskelligartet tilgang til ledelsesmæssige opgaver. Derfor har bestyrelserne i PenSam fastlagt en fælles politik for mangfoldighed i bestyrelserne. Derigennem ønsker man at sikre og fremme den relevante og nødvendige mangfoldighed i bestyrelserne, herunder en tilstrækkelig diversitet i faglighed, erhvervserfaring, alder køn, kvalifikationer og kompetencer.