Pensionsdag den 29. oktober

23-10-2017



På søndag har dagen en ekstra time, når vi går over til vintertid. Benyt dig af denne ekstra time til at gøre noget, du måske har udsat i lang tid: Ring og tal med en rådgiver om din pension. Vi har åbent på telefonerne - 44 39 39 39 – på søndag mellem kl. 11 og 14.

Gode grunde til at ringe (sæt flueben)

¨ Du arbejder på deltid, og derfor er din indbetaling til pension ikke så stor

¨ Du ved ikke, om du kan få udbetalt et engangsbeløb, når du går på pension

¨ Der er mange år, til du skal på pension. Netop derfor kan du virkelig nå at ændre noget.

¨ Du har en papirløs samlever og har børn fra et tidligere forhold

¨ Du har pension i flere selskaber og betaler derfor omkostninger flere steder

 Jo flere krydser, du kan sætte, jo større grund er der til at få talt med en rådgiver om din pension, så får du bedre overblik og ro i maven omkring din pension. 

Sådan gør du

Du behøver ikke at have noget bestemt, du vil spørge om. Det er helt ok bare at ringe og sige: "Vil du ikke fortælle mig om min pension i PenSam." Vi glæder os til at tale med dig på søndag.

Redigeret af Erik Dam Andersen