Nu kan du mærke det nye fradrag for pension

20-06-2018

​I PenSam har vi kæmpet for at sikre, at det bedre skal kunne betale sig at spare op til pension.

Heldigvis har politikerne lyttet, så vilkårene for at spare op er blevet forbedret med den nye pensionsreform. Det gælder ikke mindst for kunder i PenSam.

 

Du skal betale mindre i skat

Du kan se de første synlige resultater på din lønseddel for august måned.

Du får nemlig et nyt fradrag for din arbejdsgivers indbetaling til din pension i PenSam, og derfor skal du betale mindre i skat.

SKAT har netop ændret din forskudsopgørelse, så du helt automatisk får det nye fradrag.

 

Du får råd til at spare mere smart op

Vil du bruge noget af din skattelettelse på at få mere udbetalt, når du går på pension, kan du vælge at benytte dig af en Aldersopsparing, som ikke bliver modregnet i udbetalingen af folkepension.

Læs mere om dine muligheder her:

> Få mere ud af din pension

Redigeret af Erik Dam Andersen