Intet gebyr, når du overfører pension til PenSam

11-02-2016

Har du en pension fra et tidligere arbejde, er det som regel en god idé at overføre den til PenSam. På den måde er du sikker på kun at betale omkostninger ét sted. Nu kan du til enhver tid flytte din pension til PenSam uden gebyr.

Før den 1. januar 2016 var det sådan, at der var et gebyr for at overføre pension til os, hvis det var mere end 3 år siden du havde skiftet job. 

Det har vi ændret, så nu kan du altid flytte din pension fra et andet selskab til os, uden det koster noget ekstra.  

”Vi oplever, at nogle kunder har pensioner stående flere steder. Nu kan de samle deres pensioner gebyrfrit i PenSam,” udtaler Kundechef Karina Juul Jensen og fortsætter: ”Medlemmerne er dermed fri for at betale omkostninger flere steder. På den måde får de mere i pension, uden at det koster en krone”.

Læs mere om fordelen ved at samle dine pensioner i PenSam:

Saml dine pensioner

Redigeret af Line Rue Moos