PenSam Logo

17-04-2019

100 unge vel­færds­ta­len­ter hyldes på Chri­sti­ans­borg

25. april bliver 100 velfærdstalenter hyldet for deres stærke faglighed.

Del:Print:
I alt 100 unge under 35 år fra hele landet bliver kåret som Velfærdens Talent 100. Det sker torsdag 25. april på Christiansborg, hvor blandt andet innovationsminister Sophie Løhde (V) er blandt talerne. 
 
I alt 350 unge under 35 år har været indstillet til prisen af kolleger, ledere eller borgere, som de gør en forskel for i hverdagen på plejehjemmet, daginstitutionen eller psykiatrien.
 
Blandt de 100 udvalgte talenter er social- og sundhedsassistenter- og hjælpere, pædagogmedhjælpere og portører. 
 
Fortjener anerkendelse
Det er pensionsselskabet PenSam der sammen med FOA Ungdom står bag prisuddelingen, og her mener adm. direktør Torsten Fels, at det er på sin plads at hylde de unge.
 
”I PenSam er vi stolte af vores kunder, fordi de hver dag er med til at gøre en forskel for ældre, børn og andre, der har brug for en stærk faglig indsats og omsorg. Vi vil gerne trække deres faglighed frem i lyset og give dem den anerkendelse, de fortjener og understrege, hvorfor de skal have ordentlige arbejds- og pensionsvilkår,” siger Torsten Fels, adm. direktør i PenSam.
 
PenSam er arbejdsmarkedspensionsselskab for mange af de unge, der har valgt en karriere med at hjælpe andre f.eks. social- og sundhedsassistenter og pædagogmedhjælpere.
 
Fakta
PenSam udgiver 25. april magasinet Velfærdens Talent 100 –magasinet vil blive publiceret på www.pensam.dk/talent
 
Arrangementet foregår 10-11.30 i Fællessalen på Christiansborg 25. april, hvor innovationsminister Sophie Løhde, ældreordfører Astrid Krag (S) og velfærdstalenter vil være blandt talerne.
 
Program
10.00 – Velkomst og hilsen fra FOA og PenSam
10.20 – Tale ved innovationsminister Sophie Løhde (Venstre)
10.30 – Hilsen fra FOA Ungdom
10.35 – Personlige historier fra  velfærdstalenter
11.20 – Afslutning ved tidligere sundhedsminister Astrid Krag (Socialdemokratiet) 
 
 
For mere information om Velfærdens Talent 100 og information om velfærdstalenterne: kontakt presseansvarlig Kristine Jensen, tlf. 26 77 99 80 eller krje@pensam.dk

 

Redigeret af Presseansvarlig Kristine Jensen, tlf. 26 77 99 80