Rejseforsikring
Afhængigt af, hvor du rejser hen, hvad formålet med rejsen er, og hvor længe du er væk, er der forskel på, hvordan du og familien er sikret på rejsen. Når du holder ferie i Danmark, er det som regel ikke nødvendigt at tænke på rejseforsikring. Der kan dog opstå situationer, hvor det er en god ide at have en afbestillingsforsikring.
Når du holder ferie i Europa, bør du overveje både rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
Du bør aldrig rejse uden for Europa uden, at du har taget stilling til en eventuel rejseforsikring. Det gælder uanset, om du skal på solferie, aktivferie, studieophold, forretningsrejse eller udstationeres.
Årsrejseforsikring og afbestillingsforsikring er ekstra dækninger, som du kan vælge til din indboforsikring.