Dagpenge+

Dagpenge+

​Dagpenge+ er en lønsikring, som du kan tegne, hvis du er medlem af FOA og FOAs A-kasse. Forsikringen dækker, hvis du bliver arbejdsløs og er et supplement til de dagpenge, du får udbetalt fra din a-kasse. 

Om Dagpenge+

Dagpenge+ er en fleksibel forsikring. Det betyder, at du kan sammensætte den, så den passer til din økonomi. 
 
Dagpenge+ gælder, til du fylder 65 år, så du kan være forsikret, til du går på pension. Andre forsikringer dækker typisk kun, til man er 60 år.

Dagpenge+ adskiller sig fra andre lignende forsikringer. For eksempel kan du arbejde op til 40 % af din normale arbejdstid og alligevel få forsikringen udbetalt. 

Det betyder, at du kan arbejde op til 14,8 timer om ugen, hvis du er fuldtidsforsikret. Du har altså mulighed for at tage vikarvagter samtidig med, at du modtager Dagpenge+.
 

Dækninger

Du kan tegne Dagpenge+ i moduler af 1.000 kr. Det betyder, at du kan vælge at få mellem 1.000 kr. og 14.000 kr. oven i dagpengene fra din a-kasse – før skat. 

Du vælger selv, om du vil have Dagpenge+ udbetalt i 3, 6 eller 12 måneder.

Du vælger også, om du ønsker, at din udbetaling af Dagpenge+ skal begynde 1, 2 eller 3 måneder inde i arbejdsløshedsperioden.

Årlig præmie Dagpenge+ for 1.000 kr. dækning pr. måned ​

Selvrisiko

Dækningsperiode ​ ​

​3 måneder ​6 måneder ​12 måneder
1 måned​ 265 kr.​ ​365 kr. ​460 kr.
2 måneder​ ​230 kr. ​310 kr. ​400 kr
3 måneder​ 220 kr.​ ​285 kr. ​360 kr
 ​

Ønsker du en dækning på for eksempel 3.000 kr. om måneden, skal beløbene i skemaet ganges med 3.

Du kan højst forsikre dig, så du får 90 % af din nuværende løn. Det vil sige, at dagpengesatsen samt det, du forsikre dig for, højst må udgøre 90% af din løn.

Dagpengesatsen er i 2016 18.395 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.263 kr. for deltidsforsikrede.

Du skal beregne din løn på samme måde, som a-kassen gør det. Det vil sige:

månedsløn + eget pensionsbidrag - arbejdsmarkedsbidrag

Fordele

​Priser og vilkår

Du kan tegne Dagpenge+, hvis du er mellem 18 og 65 år og medlem af både FOA og FOAs A-kasse. Derudover skal du:

  • være lønmodtager
  • ikke være på efterløn eller førtidspension
  • ikke være i jobtræning eller have fleksjob
  • have været i job uafbrudt i 12 måneder, hvoraf de sidste 6 måneder skal være efter at Dagpenge+ træder i kraft.

Det er en betingelse, at du ikke har en viden eller forventning om, at du bliver arbejdsløs.

Hvis du har en tilsvarende forsikring i et andet selskab, kan du overføre forsikringen til PenSam Forsikring. Den anciennitet, du har i din nuværende selskab, kan du overføre til din forsikring hos os.

Du skal være opmærksom på, at hvis du melder dig ud af FOA eller FOAs A-kasse, så skal du meddele os det, da du så ikke længere er dækket af Dagpenge+, når forsikringsperioden udløber. 

Ønsker du at høre mere om eller købe Dagpenge+ kan du ringe til os på 44 39 39 99. Du kan også bestille en opringning.
 

Ring mig op  

Hent forsikringsbetingelser 

Var denne information brugbar?

Tak for din feedback

Hvad var brugbart på siden?

Tak for din feedback

Hvordan kan vi forbedre siden?

Tak for din feedback

Tak for din feedback

Din kommentar er modtaget. Vi sætter stor pris på din feedback.