PenSam logo

Michelle vendte ‘hjem’ til PenSam Forsikring: “Det føles trygt”

Michelle Jørgensen var forsikringskunde hos PenSam. Men hun blev ‘lokket’ af et andet selskab, og det blev en dyr affære. Nu er hun tilbage og har lige haft brug for en rådgiver: ”Han var så cool og lige ud af posen” siger hun.

Michelle
Mange i Michelle Jørgensens familie er kunder hos PenSam, og efter en afstikker er hun nu også tilbage som forsikringskunde."Det føles trygt", siger hun.

Tekst og foto: Charlotte Holst

Som enlig mor med job i supermarked er det ikke de store summer, man har at jonglere rundt med. Måske derfor var 27-årige Michelle Jørgensen let at lokke, da en sælger fra et stort forsikringsselskab ringede hende op og tilbød ”guld og grønne skove,” som hun siger.

"Han var sådan en lidt smart og hurtig sælgertype. Han snakkede løs", fortæller Michelle, der bor alene med sin seks måneder gamle og storsmilende søn Arthur i en lejelejlighed i Holbæk. 

Karina eller Michelle?

Michelle havde ellers samtlige forsikringer hos PenSam, men flyttede bil-, indbo- og ulykkesforsikring med udsigten til nærmest at tjene penge ved at være forsikret. Sælgeren fra det store selskab virkede så overbevisende, at hun kun lod hundeforsikringen blive i PenSam. 

"Han talte om gratis alarmer, gavekort, procenter og alle mulige fede ting, man ikke normalt får hos et forsikringsselskab. Jeg tjener jo ikke så meget, så jeg tænkte, at det kunne da være fedt nok. Men jeg har ikke set skyggen af noget af det", siger hun. 

Derimod blev det pludselig en dyr affære at være forsikringskunde.

"Min bilforsikring steg til næsten det dobbelte, og så kaldte han mig Karina. Altså Karina/Michelle, der er ligesom forskel ikke? Alligevel lod jeg mig friste af den der salgstale, for de ved lige, hvilke knapper de skal trykke på, når de skal shanghaje en." 

Frisk og lige ud af posen

Michelle blev dog irriteret over de dyre forsikringer, og hun så aldrig de gevinster og bonusser, hun var blevet lovet. Da hendes hund - den engelske bulldog Holger, der bor hos Michelles mor - så fik revet sin ulveklo løs og skulle igennem en behandling hos dyrlægen, kom hun igen i kontakt med PenSam forsikring. Det gik lynhurtigt med at få anmeldt og behandlet sagen.

"Det tog jo nærmest få sekunder. Jeg skulle bare tage et foto af dyrlægeregningen og maile det, og så ville pengene komme. Han var så cool, den rådgiver", siger Michelle, der dog talte med rådgiveren lidt længere tid, fordi han spurgte ind til hendes andre forsikringer. Samtalen fik Michelle til at indse, at hun skulle ‘hjem’ til PenSam.

"Nogle forsikringsselskaber kan godt være lidt gammeldags. Men ham her, han var bare frisk, ham kunne jeg sgu godt lide. Han var lige ud af posen, hyggelig og ikke sådan grisk og sælgeragtig. Han gav ordentlig rådgivning og var virkelig let at tale med", siger Michelle og tilføjer, at hun “normalt ikke gider tale med sælgere”.

"Men her var der fokus på at rådgive ordentligt og grundigt i stedet for at jeg skulle høre eller anden salgstale. Han havde rent faktisk tid også til at gå i dybden." 

Skylder sig selv at være dækket

Nu er Michelle, baby Arthur og hunden Holger så igen forsikret i PenSam. 

"Jeg synes, man skylder sig selv at være ordentligt dækket. Man kan hurtigt komme ud i noget, hvor det koster i dyre domme. Min bil er for eksempel helt ny, og nu har jeg også Arthur, som jeg er alene med", siger Michelle. 

For hende er det trygt at vide, at hjælpen er hurtig og effektiv hos PenSam, hvis uheldet er ude.

"Det oplevede jeg jo lige med dyrlægeregningen. Det kørte bare. Normalt er det irriterende, når man skal have fat i sin forsikring, for så er det sådan noget med at udfylde 100 formularer og dokumentere alt muligt. Her var det så nemt, og samtidig var det en hyggelig snak. Det er lige før, jeg vil ønske, at jeg får brug for at kontakte ham igen", griner Michelle.