PenSam Logo

Lone valgte det rigtige forsikringsselskab: “PenSam er både imødekommende og medfølende”

Lone Petersen var skeptisk, da hun skiftede forsikringsselskab. Men da hun for nylig fik brug for PenSam Forsikring, blev hendes bekymringer blæst af vejen.

Del:Print:
Lone
Lone Petersen fra Dybbøl var lidt skeptisk og bekymret, da hun skiftede forsikringsselskab til PenSam. I dag vil hun ikke engang overveje andre selskaber.

Tekst: Charlotte Holst. Foto: Privat 

Da Lone Petersen og hendes mand for et par år siden skiftede til PenSam forsikring, havde de tjekket priser og dækning. Det så ud til at give god mening økonomisk.

"Jeg er medlem af FOA og kan jo få rabat og forskellige fordele. Vi kiggede på flere forskellige forsikringsselskaber, men PenSam så ud til at have den bedste pris og dækning", fortæller Lone Petersen, der arbejder som social og sundhedsassistent på  Sønderborg Sygehus og bor sammen med sin mand i Dybbøl. 

Men selvom priserne så fordelagtige ud, var Lone alligevel en smule skeptisk. 

"For det første vidste jeg ikke, hvordan de var at arbejde med. Samtidig har jeg det bedst med at kunne sidde over for en person og tale direkte med vedkommende i stedet for at tale i telefon eller over nettet. Men det skulle selvfølgelig have en chance."

Udbetaling dagen efter

For nylig fik Lone Petersen så testet om hendes skepsis var velbegrundet. Hun og hendes mand kom kørende med omkring 40 kilometer timen, og Lone måtte bremse op, da det føltes som om, hendes bil pludselig koblede ud. 

"Hende bagved kørte meget tæt på os, og da jeg bremsede, bragede hun så op i os. Der skete heldigvis ikke noget med nogen af os, men anhængertrækket i bunden af vores bil forskubbede sig", fortæller Lone, der til hverdag er meget afhængig af en bil, fordi busserne fra Dybbøl til Sønderborg “kører elendigt,” som hun siger. 

Lone kontaktede PenSam, som bekræftede, at hun bare skulle få bilen afsted på værksted. Morgenen efter ringede mekanikeren så og sagde, at den var totalskadet.

"Det skæve anhængertræk kunne ikke laves. Jeg ringede igen til PenSam og fortalte det, og de var var simpelthen så flinke og imødekommende. Det er jo det, man har brug for, når der sker den slags. Jeg følte, de var på min side."

En taksator skulle vurdere værdien af bilen, og han vendte tilbage nogle dage senere med en pris, der lød på 30.000 kroner. 

Dagen efter lå der en udbetaling i e-boks fra PenSam på beløbet. 

"Det kørte bare så fint. Nogle gange kan man jo opleve, at ens forsikringsselskab virker mistroiske, men de var enormt flinke og forstående hele vejen igennem." 

Bliver taget i hånden

Lone har også været i kontakt med PenSam Forsikring tidligere. Da hun og hendes mand havde en skade på campingvognen, og da deres hund blev syg, skulle aflives og hun derfor måtte opsige hundeforsikringen.

"Den dame, jeg talte med, var enormt medfølende. Det er rigtig meget værd i sådan en situation. Man bliver jo så glad for sådan et dyr." 

Lone Petersens skepsis er blevet manet helt i jorden, siger hun.

"Mine bekymringer er gjort fuldstændig til skamme. Jeg er virkelig glad for, at vi skiftede selskab." 

At kommunikationen foregår på nettet og telefonisk har ikke været et problem og - som hun siger - “det gør det jo alligevel alle steder nu.”
 

Lone synes, PenSam formår at give en meget personlig betjening, selvom man ikke fysisk møder rådgiverne. 

"De er både imødekommende, medfølende og gode til at guide dig. Så jeg vil sige til andre, der overvejer at skifte, men som ikke er computernørder: Bare ring og spørg hos PenSam, du bliver taget i hånden og får den hjælp, du skal have." 

Andre forsikringsselskaber kontakter løbende Lone for at høre, om de må sende hende tilbud.

"Så siger jeg: Nej tak, det må du faktisk ikke, for jeg har allerede det bedste forsikringsselskab, man kan have."